Det kommunale tilskud fra Aalborg Kommune er langt større, end hvad der hidtil har været fremme – hvilket langt fra er en oplysning, som den absolutte politiske og administrative top har haft lyst til at offentligheden skulle have adgang til.
En kvart million kroner.
I runde tal var det støtten, som Aalborg Kommune udbetalte til 3F i 2019, så fagforbundet kunne holde sin kongres i den nordjyske hovedstad.
En afsløring der på det seneste har skabt store problemer for Aalborg Kommunes borgmester, socialdemokraten Thomas Kastrup-Larsen. Så store at han har ønsket en ekstern vurdering af lovligheden af tilskuddet, hvilket som udgangspunkt vil ske via Ankestyrelsen.
Tidligere på ugen blev han sammen med kommunaldirektør Christian Roslev under et møde afkrævet svar på, om der var andre lignende sager end dén om 3F, som allerede havde været fremme – hvilket både borgmesteren og kommunaldirektøren benægtede.
I samarbejde med Aktindsigterne.dk kan det dog afsløres, at på trods af benægtelsen fra borgmesteren og kommunaldirektøren, har Aalborg Kommune også ydet andre store lignende tilskud – endda til 3F. Det kan du hører om i podcasten over denne artikel, hvor du blandt andet kan hører en meget kontant reaktion fra kommunaldirektøren, da han bliver konfronteret med det yderligere tilskud til 3F.
Vær den første til at kommentere