Ifølge Headspace har organisationen stor succes med sine projekter, hvor man hjælper trængte unge. Men lige så hurtige man har været til at udnævne sig selv til en succes, lige så svært er det at få et simpelt overblik over dokumentationen.
Spørger man Headspace, der blev stiftet af Poul Nyrup Rasmussen som en del af Det Sociale Netværk, selv, medfører organisationens arbejde en stor samfundsmæssig gevinst. En påstand man umiddelbart skulle tro blev bakket op af en række rapporter, som er var udarbejdet af eksempelvis statsautoriserede revisorer eller andre med lignende kvalifikationer.
Men det er langt fra tilfældet i forhold til den dokumentation, som bliver fremlagt af Headspace overfor staten og de kommuner, som finansierer langt størstedelen af den tidligere statsministers projekt. Dets formål er, mod betaling fra staten og de deltagende kommuner, først og fremmest at afholde samtaler med unge mennesker, der af den ene eller anden årsag måtte have brug for hjælp.
En årlig støtte der tidligere alene kom fra en række kommuner, der typisk har betalt omkring 700.000 kroner om året plus en række omkostninger til Headspace. Men fra 2019 er organisationen stiftet af Poul Nyrup Rasmussen dog kommet på finansloven, hvilket har medført en kontant støtte på et stort tosifret millionbeløb.
Økonomer Uden Grænser : Vi arbejder frivilligt
I en lang række af aktindsigter Journalista.dk har indhentet hos de kommuner der indenfor de seneste år har finansieret Headspace, har man fra Nyrups organisations side henvist til en rapport udarbejdet af Økonomer Uden Grænser. Af rapporten fremgår at man fra foreningens side vurderer, at Headspaces arbejde medfører en stor samfundsmæssige effekt, hvilket har været et afgørende salgsargument overfor de politikere, som har bevilget millioner af skattekroner.
Men Økonomer Uden Grænser er langt fra en organisation, som kan sidestilles med eksempelvis Læger Uden Grænser. I en email til Journalista.dk fortæller Ludwig Wier, formand for Økonomer Uden Grænser, at der i stedet er tale om en forening, hvis arbejde bygger på frivillighed :
– Rapporten er et produkt af det frivillige arbejde vi laver i Økonomer Uden Grænser og var ulønnet for både ØUG (Økonomer Uden Grænser, red.) og vores konsulenter. Det ville være forkert, at sige, at de var opdragsgiver, idet vi selv påtager os de projekter vi finder interessante. Vi er en uafhængig organisation, der hver dag modtager henvendelser fra organisationer, som ønsker analyser af deres arbejde. Vi tager de projekter, som de frivillige konsulenter finder mest interessante og vi løser opgaven på egne præmisser.
Studerendes konklusioner tilbagevist i ny rapport fra ministerium
Ser man på personkredsen bag Økonomer Uden Grænsers rapport om Headspace, er det også tydeligt at se, at der er tale om frivillighed. Således var to ud af rapportens fire forfattere ifølge deres profiler på Linked-In økonomistuderende på bachelordelen på Københavns Universitet, da de var med til at udarbejde rapporten. Samtidig fremstår de to resterende forfattere til rapporten ifølge deres profiler på det sociale netværk, som om at de var ved at afslutte deres økonomistudier, da de vurderede Headspaces samfundsmæssige effekt.
En vurdering der tidligere på sommeren blev underkendt af Sundheds- og Ældreministeriet, som i en rapport konkluderede, at man er meget i tvivl om Headspaces samfundsmæssige gevinst. I rapporten offentliggjort i juni, skriver ministeriet blandt andet således :
– På baggrund af ovenstående scenarier kan vi således ikke entydigt pege på, om Headspace giver økonomisk gevinst eller omkostning for samfundet. Det skal endvidere bemærkes, at der er visse usikkerheder forbundet med ovenstående resultater. Dels har en række forventede gevinster ikke været mulige at kvantificere, hvorfor disse ikke indgår i beregningerne i de to scenarier, og dels har vi ikke kendskab til, hvorvidt virkningerne af Headspace fastholdes over tid, hvilket kan skabe usikkerhed omkring tidshorisonten for de økonomiske konsekvenser. For at nærme sig et mere entydigt billede vil det være nødvendigt at følge de unges udvikling over en flerårig periode. Dette har inden for evalueringens rammer ikke været muligt.
Vær den første til at kommentere