Også vin ombord på Thornings flyvninger

Del artiklen her:

Det er ikke kun på flyvninger med Lars Løkke Rasmussen, at der er blevet serveret vin på Forsvarets challenger-fly. Også under Helle Thorning-Schmidt har skatteyderne betalt for, at alkohol er blevet serveret under tjenesterejser i det lille privatfly.

– Lige så snart ministre træder ind i ministerbilen eller om bord på flyet, og er ude i anledninger, som har med ministeriet at gøre, så er de på arbejde og må opføre sig derefter, indtil de er hjemme igen.

Sådan lød det fra lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing, da han overfor Ekstra Bladet forklarede de begrænsninger der gælder i udskænkning af alkohol for ministre. Med andre ord syntes der ifølge lektoren at gælde et krav om, at ministre lige som alle andre skal møde ædru på arbejde og holde alkoholindtagelsen under private former.

Udtalelser der faldt i forbindelse med at Ekstra Bladet mente at kunne dokumentere, at Lars Løkke Rasmussen havde taget for sig af de våde varer under tjenesterejser med Forsvarets privatfly.

Men Lars Løkke Rasmussen er ikke den eneste statsminister, som der er blevet skænket vin for på flyvningerne med Challenger-flyet. Ifølge udleverede aktindsigter fra Statsministeriet, har det også været tilfældet under Helle Thornings tid som statsminister.

Aktindsigter Ekstra Bladet ligesom Journalista.dk er i besiddelse af, viser at der tilsyneladende også er indkøbt alkohol til flyvninger med Helle Thorning-Schmidt.

 

Fremtrædende journalister på flyvning med vinudskænkning

Aktindsigterne indeholder fx et bilag dateret den 28. december 2011 fra en rundrejse, som Helle Thorning-Schmidt dette år 2011 foretog til Polen, Holland og de baltiske lande. Blandt dem også opgørelser over hvilken beværtning, som den siddende statsminister og hendes følge blev budt på.

De fastslår at der blev budt på vin, hvilket fremgår af et bilag med undertitlen ‘Diverse chokolade, vin og cola, som kostede skatteyderne 2.196,85 kr.’. Det omtaler dog ikke hvor stor en andel af udgifterne vinen havde, men den må dog formodes at have været væsentligt større end colaen og chokoladen til sammen.

Ifølge de udlevere aktindsigter, havde Helle Thorning-Schmidt og hendes følge på rundrejsen selskab af DRs Jesper Steen Olsen og Ritzaus Christian Skovengaard. Ingen af de to redaktører er vendt tilbage på Journalista.dk’s henvendelser, selv om det kunne have kastet lys over flyvningernes alkoholforbrug.

————-

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da der er tale om en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingerne ikke medtaget bilaget.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*