Vi udlever efterhånden store dele af vores liv online via digitale enheder. Vi søger underholdning og adspredelse via apps og tjenester på internettet, og vi benytter diverse online platforme til at foretage alt lige fra booking af lægebesøg, overførsler af penge, betaling af regninger og deling af dybt private beskeder og billeder. De færreste skænker dog sikkerheden en tanke. For hvem står bag de forskellige platforme og tjenester, og hvem kontrollerer i så fald om disse tjenester og platforme opererer som de skal? Og er der i sidste ende overhovedet behov for kontrol og regulering? Det ser vi på her.
Regulering af online casinobranchen
Allerede før vi overhovedet havde computere, hvorfra vi kunne spille på online casino sider, var der faktisk regulering af casinobranchen. Dengang casinoerne udelukkende var af fysisk karakter i Danmark, stod den danske spillemyndighed for kontrollen og reguleringen af de danske casinoer rundt om i landet.
I dag foretrækker langt de fleste danskere at spille på et online casino, men også her er der faktisk en hel del regulering på området. For at kunne udbyde online casinospil i Danmark, skal enhver udbyder have dansk spillelicens, som udbydes af den danske spillemyndighed. Spiludbyderen skal kunne leve op til en lang række juridiske krav og vil blandt andet skulle acceptere at integrere det offentlige danske MitID som login-procedure på sin platform.
Nogle ville hævde, at dette er en hindring for opblomstringen af internationale casinoer i Danmark, men det er faktisk nærmere det modsatte. Med reguleringen sier man de brodne kar fra, og får kun de allermest fair casinoer ind på det danske spillemarked. Reguleringen skaber dermed bedre vilkår for spillerne på det danske marked og en mere fair konkurrence for udbyderne generelt.
Regulering af sociale medieplatforme
Et andet sted, hvor regulering i den grad har været oppe til debat på det seneste, er på sociale medier. Platforme som Facebook og Instagram er ejet af iværksætteren Mark Zuckerberg, der driver platformene fra koncernen Meta.
Da Facebook blomstrede op i Danmark i cirka 2007-2008, var der stort set ingen, der havde forestillet sig omfanget af denne sociale medieplatform. De færreste offentliggjorde billeder og tekst i de første par år, men da danskerne først blev fortrolige med det nye medie, gik det stærkt. I dag er Instagram også kommet til og folk poster gladeligt alt lige fra feriebilleder til billeder af deres børn og venner.
I dag er der også knyttet beskedtjenester til de store sociale medieplatforme således, at vi, udover billeddeling, også deler fortrolige beskeder med hinanden på hjemmesiderne. Med andre ord blotter vi ekstremt meget personfølsomme data på platformene, som i værste fald ville kunne blive groft misbrugt. Derfor er regulering i den grad nødvendig for, at brugerne skal kunne opretholde en vis beskyttelse og sikkerhed, når de benytter mediet. I dag er er der øget regulering af Metas tjenester, men der er i den grad mulighed for at skærpe reguleringen yderligere. Især med tanke på at vi måske står på tærsklen til det meget omtalte metavers, hvor vi givet vil blotte os endnu mere rent personligt.
Regulering kan måske mindske den stigende polarisering
Et af de helt store politiske emner vedrørende sociale medier er den stigende polarisering. Flere og flere politikere har beskyldt især Facebook for at være med til at sprede falske nyheder og diverse falske påstande, som er med til at skabe konflikt og polarisering i samfundet. Folk er i stigende grad begyndt at hente deres nyheder fra sociale medieopslag og fra mediehusenes Facebook-platforme. Her vælger man ofte kun at offentliggøre de største clickbait nyheder, og gerne dem, der kan skabe mest debat og konflikt således, at nyheden får ekstra mange klik på platformen.
En større regulering af nyhedsflowet på Facebook, og måske især flowet af deciderede falske nyheder vil næppe være en hindring for nogen, men snarere gøre en masse godt for samfundet generelt.
Begrænsning af tech-giganters brug af personlig data
Store tech-giganter som eksempelvis Google har ekstremt meget data til rådighed, der kan misbruges, hvis det ender i de forkerte hænder. Vi bruger meget tid på platforme som eksempelvis YouTube, der også ejes af Google, og vi røber en hel del om os selv via søgninger på Googles søgemaskine. Der reguleres en del på tech-giganternes magt, men spørgsmålet er, om det overhovedet er nok. Der er dog ingen tvivl om, at det kommer ethvert individ til gode, at der findes en myndighed, som kontrollerer eller regulerer hele eller dele af tech-giganternes dispositioner og indsigt i brugernes private oplysninger.
Vær den første til at kommentere