Revisorer gennemgik byrådsmedlemmers ulovlige millionudbetalinger til sig selv – fandt intet

Foto : Tommy Søndergaard
Del artiklen her:

Et af Danmarks største revisionsfirmaer gennemgik ifølge eget udsagn hele processen omkring ulovlige udbetalinger til byrådsmedlemmer i Varde Kommune, uden af den grund at finde noget at kritisere vestjyderne for. Vel og mærke en revision, som firmaet kan anses for at være blevet særdeles godt betalt for.

En væsentlig årsag til at have revision rundt om hos kommunerne er, at ulovligheder begået i forvaltningerne gerne skulle blive opdaget på en hurtig og korrekt måde. Derfor gør kommunerne ikke kun brug af interne revisioner, men også eksterne udført af typisk store landsdækkende firmaer.

I Varde Kommune har det drejet sig om PWC, hvis opgave det har været at foretage såvel anmeldte som uanmeldte revisioner, for på den måde at afdække uregelmæssigheder og ulovligheder.

Men sådan har det langt fra været i den vestjyske kommune i forbindelse med, at vi på Journalista.dk i samarbejde med Tommy Søndergaard har kunnet afsløre et omfattende misbrug af vederlag blandt byrådsmedlemmerne i den vestjyske kommune. Vel og mærke et misbrug som omfattede begge sider af byrådssalen, hvilket kan være forklaringen på, hvorfor meget få byrådspolitikere har følt det nødvendigt at kritisere ulovlighederne.

I den årrække hvor misbruget har stået på, har det minimum kostet skatteyderne 1 million kroner. Vel og mærke ulovligheder som tilsyneladende ikke får konsekvenser for de involverede, da kommunen ikke ønsker at inddrive de retsstridige vederlag udbetalt til de politiske chefer.

Et misbrug centreret omkring brugen af ferieafløsning, hvor byrådsmedlemmer blev betalt for at afløse hinanden under ferier. Det uanset at der slet ikke var mulighed for denne form for aflønningligesom udbetalingerne også skete uanset om ferieafløseren selv på ferie – eller om den der skulle ferieafløses for, overhovedet holdt ferie.

Fra kommunalpolitikernes side har man henvist til en erklæret redegørelse, som dette efterår blev udarbejdet af kommunaldirektør Henning Haahr Pedersen. Her i når kommunaldirektøren, der sidste år tjente over 2 millioner kroner, frem til, at ingen af modtagerne af de ulovlige vederlag har været i ond tro.

En bemærkelsesværdig konklusion som kommunaldirektøren når frem til på trods af, at han blot gennemgik en lille del af ulovlighederne. Lige som det også må anses for iøjnefaldende, at en af sagens hovedpersoner, den socialdemokratiske viceborgmester Søren Laulund, i en intern email oplyste at være klar til at betale sin andel af ulovlighederne tilbage – vel og mærke uden at Henning Haahr Pedersen af den grund vurderede, at Søren Laulund havde været i ond tro, da han modtog sine ulovlige vederlag.

På samme måde som det også må anses for særdeles markant, at ferieafløseren Finn Ladegaard der selv var på ferie, ligeledes blev vurderet som værende i god tro af kommunaldirektøren. Også for Finn Ladegaard nåede Henning haahr Pedersen frem til, at der var handlet i god tro. En konklusion kommunaldirektøren nåede frem til, selv om han ikke havde været i kontakt med Finn Ladegaard om forløbet.

Men hele forløbet kunne været undgået, hvis Varde Kommunes revisionsfirma PWC havde foretaget en egentlig vurdering af retsgrundlaget for de ulovlige udbetalinger til nuværende og tidligere medlemmer af byrådet i Varde Kommune.

Få hurtig og nem adgang til artiklen. Vælg den type abonnement, der passer dig bedst – og få adgang til alle artikler, videoer og podcasts. Køb adgang - Allerede abonnement? Log ind her

Andre artikler om Vederlagssagen fra Varde Kommune

Kommunaldirektør ”frikendte” ferieafløser selv på ferie for at være i ond tro – uden at have været i kontakt med ham

Kommune var advaret: Udbetalte alligevel ulovligt viceborgmester kæmpe løn – som nægtes tilbagebetalt

Byrådsmedlem på campingferie mens han påstod at arbejde som ferieafløser – og blev aflønnet ulovligt

17 byrådsmedlemmer har givet sig selv og hinanden ulovlige vederlag for 1 million kroner – mindst

Kommunaldirektør ”frifandt” byråds ulovlige vederlag i millionklassen: Inddrog kun 20% af ulovlighederne

Viceborgmester fuskede med skatteyderbetalte vederlag: Vil betale sin andel tilbage – måske

Viceborgmester fuskede med vederlag – med fuld opbakning fra hele sin byrådsgruppe

Ulovlig løn til viceborgmester har stået på i årevis: Har scoret over 200.000 kroner

Dyb tavshed: Byrådsmedlemmer nægter at tale om ulovlig aflønning i millionklassen de gav sig selv

Viceborgmester scorede igen og igen ulovlig løn fra kommune – som ikke kræver den tilbage

Betalte ulovligt viceborgmester for ferieafløsning: Men borgmester holdt ikke ferie

Dyb tavshed: Byråd nægter at fortælle om viceborgmester skal betale ulovlig løn tilbage

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*