Allerede inden valgkampen er gået ind i sin afgørende fase, er den klare økonomiske vinder fundet i København. For ligesom i de andre storbyer, har Socialdemokraterne i dén grad et økonomisk forspring i forhold til konkurrenterne.
Senere på måneden skal danskerne en tur i stemmeboksen, når det handler om finde medlemmer af de kommende kommunal- og regionsråd. Valg hvor et af de store spørgsmål bliver, om Socialdemokratiet kan fortsætte sin noget nær ubrudte række af overborgmestre i København. Det efter at meningsmålinger har vist, at Enhedslisten er blevet en reel trussel for det ellers så sejrsvante parti, hvis bud på en ny overborgmester er den nuværende regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen.
I bestræbelserne på at blive valgt, har Socialdemokraterne i Københavns Kommune, dog fået en markant økonomisk håndsrækning af skatteyderne. Det i form af partistøtten, der udbetales på baggrund af det antal stemmer, som blev opnået ved det forudgående valg. Således er der reelt tale om, at partierne der sikrede sig de største stemmetal ved 2017-valget, har et stort økonomisk forspring til 2021-valget.
Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk blandt andet har opnået hos Københavns Kommune. Det i forhold til, hvor store beløb skatteyderne er blevet pålagt til at betale til de forskellige opstillingsberettigede partier i år.
Velkendt billede i de andre danske storbyer
Således oplyser Københavns Kommune, at Socialdemokratiet i København tidligere på efteråret fik udbetalt sin årlige statsstøtte. Den lyder på i alt 641.847 kroner ligesom udbetalingen skete, så pengene har kunnet ligge klar i partikassen til den igangværende valgkamp.
Dermed er Socialdemokratiets statsstøtte alene i København langt over, hvad de tre største højrefløjspartier i hovedstaden har kunnet se gå ind på kontoen. Således har Venstre modtaget 183.303 kroner, Dansk Folkeparti 116.885 kroner og De Konservative 130.138 kroner, hvilket gør at de tre partiers Københavnerafdelinger i år samlet har sikret sig 430.326 kroner – eller væsentligt mindre end hvad Sophie Hæstorp Andersens organisation råder over.
Billedet er velkendt fra de andre danske storbyer, da Socialdemokratiet også her har sikret sig afgørende økonomiske forspring. Ikke kun i forhold til de normale udfordrere som Venstre og Konservative, men også internt blandt venstrefløjspartierne.
Og Kbh. radio P4 kører på samme måde. Deres valgudsendelser favoriserer rød fløj. I den forgangne time var der igen igen. 1 fra blå fløj og 2 fra rød fløj, incl. EL naturligvis.
HURRA for mediestøtten, den ligner bestikkelse af “journalister” uden integritet
Vi må nok bare “leve med det”.
SHA er en uduelig levebrødspolitiker.
Hun lagde ‘1813’ og ‘Sundhedsplatformen’ i ruiner.
Gad vide hvordan det ender i Kbh. Kommune.
Sophie Hæstorp er en klon af Helle. Men bliv endelig ved med at fabrikere den slags af talende papegøjer.
KV gav S en stor nedgang, det lover godt for Danmark ved det kommende FV