Spareivrig borgmester fyldte 60 – og fik fødselsdagsreception betalt af skatteyderne

Del artiklen her:

Glostrup Kommunes borgmester John Engelhardt er fortaler for stram økonomistyring. Men da han fyldte 60, var det alligevel kommunen, som betalte hans fødselsdagsreception.

– Jeg havde i nogle år været med til at se de andre bruge en masse penge, for så at bremse op, og så bruge en masse penge igen. Nogle gange skulle vi igennem nogle enorme besparelser for at få verden til at hænge sammen.

På blandt andet denne måde omtalte John Engelhardt sin tid som lokalpolitiker, da Folkebladet juli2016 bragte et større portræt, som opfølgning til Glostrups borgmesters forestående 60 årsdag. I samme interview slog Venstre-manden også fast, at han også frem til det kommende kommunalvalg står for en stram økonomisk styring, så Glostrup Kommune ikke igen skal igennem store sparerunder.

Helt så store krav til økonomistyringen i Glostrup Kommune, gjaldt dog ikke, da John Engelhardt fyldte 60 år. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i repræsentationsomkostningerne i den københavnske oplandskommune.

 

Fuldt hus til borgmesterens runde fødselsdag

Ifølge de fremsendte bilag, var der fyldt godt op i kantinen på Glostrup Rådhus, da kolleger, familie, venner, medarbejdere og samarbejdspartnere, den 9. august 2016 ønskede John Engelhardt tillykke med fødselsdagen.

I alt lagde 300 vejen forbi fødselsdagsfejringen, hvor de blev beværtet med en menu til 105 kroner stykket, således at udgifterne til bespisning uden moms i sig selv løb op i 31.500 kroner. Hertil kom samtidig diverse drikkevarer som øl, vand og vin, ligesom det også var nødvendigt at leje et større antal cafeborde hos en ekstern leverandør.

En del af forklaringen på det store fremmøde, skal findes i den annoncering, som Glostrup Kommune købte hos den lokale avis Folkebladet. Den bakkede portrætartiklen op af John Engelhardt, hvilket var en medvirkende årsag til, at skatteyderne eksklusiv moms betalte 52.510,50 kroner til hans 60 års fødselsdagsfejring – eller hvad der svarer til 65.638,13 kroner inklusiv denne offentlige afgift.

——-

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*