Statsministeriet mørklægger igen-igen : Nægter at udlevere spørgsmål til Mette og Barbara – fordi de pludselig er privatpersoner

Del artiklen her:

Meget tyder på alvorlig kritik af Statsministeriet og dets top – personificeret ved statsminister Mette Frederiksen og departementschef Barbara Bertelsen. Men fra Statsministeriets side nægter man med en iøjnefaldende argumentation at give et indblik i, hvad der er foregået i kommissionens slutfase.

Alvorlig kritik af blandt andet Statsministeriet.

Sådan lyder konklusionen ifølge Weekendavisen, som har fået lækket dele af den rapport, som Minkkommissionen udsender i slutningen af denne uge. Men hvem kritikken specifikt er rettet mod i Statsministeriet, er dog ikke på nuværende tidspunkt noget, som offentligheden kan få oplyst. Eksempelvis om det drejer sig om statsminister Mette Frederiksen, eller om kritikken i stedet rettes mod fremtrædende embedsmænd som departementschef Barbara Bertelsen.

Læs også : Statsministeriet erkender : Vi har – igen – overtrådt reglerne i sag om udgifter til Mette Frederiksens tjenestebolig

Men hvad det præcist er der foregår her i slutfasen inden rapportens offentliggørelse, er dog ikke noget, Statsministeriet har den store lyst til at give offentligheden et indblik i.

Forhold der fremgår i forlængelse af den aktindsigtsbegæring, Journalista.dk fremsendte til Statsministeriet i maj.

Statsministeriets afslag på at udlevere Minkkommissionens spørgsmål til Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen

 

Statsministeriet : Topfolk er privatpersoner

Således begærede vi udleveret indholdet af henvendelserne, som Minkkommissionen havde fremsendt til Statsministeriet. Det for at få et såkaldt høringssvar fra ministeriet og dets ansatte, før kommissionen offentliggør sine konklusioner.

Læs også : Statsministeriet blæser – igen – på Ombudsmanden : Mette Fs embedsmænd svarer ham når de har lyst

I sit afslag skriver Statsministeriet at en væsentlig årsag til nægtelsen af udleveringen skyldes, at der skulle være tale om private henvendelser til Statsministeriet og dets ansatte :

– Det følger af offentlighedslovens § 2, at offentlighedsloven, herunder offentlighedslovens regler om ret til aktindsigt, finder anvendelse på al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning. Retten til aktindsigt omfatter endvidere kun dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed mv. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, jf. offentlighedslovens § 7, stk. 1. Det indebærer, at privat korrespondance, der ikke er et led i virksomhed inden for den offentlige forvaltning, ikke er omfattet af retten til aktindsigt. Statsministeriet finder på den baggrund, at eventuelle høringsbreve sendt til Statsministeriets medarbejdere personligt ikke vil være undergivet administrativ sagsbehandling og dermed ikke være omfattet af retten til aktindsigt.

Læs også : Statsministeriet undskylder for at bryde reglerne – efter at have fundet ny måde at overtræde dem på

Det er langt fra første gang, at Statsministeriet besværliggør offentlighedens adgang til betændte sager. Således tog det eksempelvis næsten 3/4 år for ministeriet at udlevere bilag, der relaterer sig Mette Frederiksens tjenestebolig.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*