Stoppede frivilligt efter mindre end to års ansættelse : Bureaukrat scorede langt over millionen i fratrædelsesgodtgørelse

Del artiklen her:

Pengene sidder løst hos de danske kommuner, når det handler om aflønning af de øverst placerede embedsmænd. Det kan de tale med om i Varde Kommune, hvor en direktør efter kortvarig ansættelse kunne rydde sit skrivebord som en holden dame.

Varde Kommune Anette Bækgaard Jakobsen

– Jeg ser Varde Kommune som en meget spændende og velfungerende kommune, hvor man forstår at kombinere nytænkning og sund fornuft. Jeg glæder mig til at bygge videre på de gode resultater.

Sådan lød det i en pressemeddelelse fra Varde Kommune i forbindelse med, at man februar 2015 havde ansat Anette Bækgaard Jakobsen som ny direktør for områderne social, sundhed og beskæftigelse. Her slog den nyudnævnte direktør samtidig fast, at hun så frem til at levere god service til kommunens borgere.

Læs også : DR-chef stoppede frivilligt – men scorede formue i fratrædelsesgodtgørelse

En service som Anette Bækgaard Jakobsen dog ikke udførte ret længe, da hun allerede stoppede sin ansættelse hos Varde Kommune efteråret 2016. Men i forbindelse med at det skete, gik embedsmanden dog langt fra tomhændet ud af døren. Som aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Varde Kommune viser, så fik skatteyderne lov til at betale hende en meget stor fratrædelsesgodtgørelse.

Oversigt over lønudbetalinger fra Varde Kommune til Anette Bækgaard Jakobsen

 

Fandt hurtigt nyt topjob

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk fra Varde Kommune, tjente Anette Bækgaard Jakobsen i 2016 inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger 1.222.777 kroner. Det efter at hun i 2015, hvor hun tiltrådte i sin stilling den 1. april, måtte nøjes med 836.981 kroner i lønposen fra Varde Kommune.

Læs også : Sparket ud efter 7 måneder : Embedsmand scorer endnu flere millioner i fratrædelsesgodtgørelse til januar

Selv om Anette Bækgaard Jakobsens afsked med Varde Kommune var i 2016, fik hun alligevel fuld betaling i hele 2017, da den endelige fratræden skete den 31. januar 2017 – i hvert fald i lønmæssig sammenhæng. For hendes fratrædelsesgodtgørelse lød nemlig på 1.262.653 kroner svarende til stort set samme årsløn, som hun hentede i 2017.

Læs også : Kommunaldirektør forlod frivilligt sit job – og sikrede sig over en halv million i fratrædelsesgodtgørelse

Ifølge Anette Bækgaard Jakobsen skete ophøret hos Varde Kommune helt frivilligt, hvilket hun i slutningen af oktober 2016 blandt andet begrundede på denne måde overfor Jyske Vestkysten :

– Jeg vil gerne sige, at jeg har været utrolig glad for at arbejde i Varde Kommune. Det må jeg sige. Jeg synes, vi er nået rigtig langt med rigtig mange ting.

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Man kan godt have en fratrædelsesordning
    Men den skal være betinget af flere ting.
    Det synes ikke at være tilfældet i mange af de bonus- og fratrædelsesordninger vi fra pressen præsenteres for.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*