Syrer sigtet – og nu dømt – for voldtægter af piger: Alligevel tildelt familiesammenføring – helt efter bogen

Del artiklen her:

Ifølge den socialdemokratiske integrations- og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek var det helt efter bogen, da en nu dømt voldtægtsmand blev tildelt familiesammenføring med sin syriske ægtefælle.

Tommelfingerreglen indenfor udlændingeretten er, at hvis en udenlandsk statsborger ikke kun er blevet dømt men også sigtet eller tiltalt for en alvorlig forbrydelse, vil der ikke være mulighed for familiesammenføring. Det blandt andet ud fra en måske meget logisk tankegang om, at hvis den udenlandske statsborger bliver dømt, vil han eller hun ofte kunne se frem til efterfølgende udvisning – hvorfor familiesammenføring ikke giver den store mening.

Men en aktuel sag viser, at der ifølge integrations- og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) er tale om en lovgivning, som har åbenlyse huller.

 

Andre artikler om integration

Immigranter rejser forgyldte tilbage til deres hjemlande : Kommunal kontrol er til at overskue

På trods af kampagner : Syrere står nærmest i kø for at vende hjem – med kontant støtte fra de danske skatteydere

Danske skatteydere betalte hel skønhedssalon med fedtsugningsapparat til syriske immigranter – efter de var vendt hjem

Boligspekulant scorer kassen på Toftlunds flygtninge

 

Sagen omhandler en syrer, som netop er blevet idømt en fængselsstraf og efterfølgende udvisning fra Danmark. Det efter at han sammen med en anden udenlandsk statsborger er blevet dømt for, at de sammen voldtog to piger på 12 og 14 år – efter blandt andet at have drukket dem fulde.

Alligevel lykkedes det for syreren at blive familiesammenført med sin syriske ægtefælle, mens han var sigtet i sagen.

Hvilket har fået Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti til at stille et såkaldt §20-spørgsmål til integrations- og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek i forhold til lovligheden af familiesammenføringen :

Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om familiesammenføringen skete efter, at den pågældende blev sigtet for voldtægt, og vil ministeren i bekræftende fald tilkendegive sin holdning til, at udlændinge kan opnå familiesammenføring, imens de er sigtet for voldtægt af børn?

Tidligere på ugen kom svaret så fra Kaare Dybvad Bek, der indledningsvis omtaler de generelle retningslinjer :

– I sager om ægtefællesammenføring, hvor den herboende ikke er dansk eller nordisk statsborger eller flygtning, gælder de såkaldte overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. Det betyder blandt andet, at denne gruppe normalt ikke kan få ægtefællesammenføring, hvis de er idømt fængselsstraf af en vis varighed.

Overfor Mikkel Bjørn slår Kaare Dybvad Bek fast, at der er tale om et hul i lovgivningen i forhold til tildelingen af familiesammenføringer, som han nu vil forsøge at få lukket :

– Jeg har bedt mit embedsværk om at undersøge mulighederne for snarest muligt at fremsætte et lovforslag, der kan imødegå den problemstilling, at udlændinge, som er sigtet eller tiltalt for kriminalitet, kan få meddelt tidsubegrænset Offentligt UUI Alm.del – endeligt svar på spørgsmål 34 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24 Side 2/2 opholdstilladelse, hvis ansøgningen når at blive behandlet inden en eventuel domfældelse, der ellers ville have som afledt konsekvens, at tidsubegrænset opholdstilladelse ikke kunne gives i en længere periode og i de groveste tilfælde for bestandig.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*