Uskiftet bo – hvad må den længst levende foretage sig?

Må en ægtefælle der sidder i uskiftet bo gøre næsten hvad vedkommende har lyst til, eller er der en række begrænsninger?

Når en ægtefælle afgår ved døden, er der efter omstændighederne mulighed for, at dennes partner kan få lov til at sidde i uskiftet bo. Hvilket først og fremmest betyder, at der som udgangspunkt ikke skal udbetales nogen arv. Det skyldes at arv først udbetales, når den længstlevende ægtefælle også afgår ved døden.

Det gør omvendt at dispositioner foretaget af den længstlevende ægtefælle, også får indflydelse på størrelsen på den arv, som arvingerne i sidste ende får udbetalt. Derfor er kravet også, at ægtefællen skal varetage det uskiftede bo på en fornuftig måde.

I praksis vil det sige, at det skal ske ved, at værdierne i det uskiftede bo bliver behandlet på samme måde, som hvis partneren stadig havde været i live. Det vil blandt andet sige, at den længstlevende ikke skal give uforholdsmæssigt store gaver til egne børn eller venner, som først er kommet til, efter at partneren er død.

For at det uskiftede bo overhovedet kan komme på tale er kravet, at det var et ønske fra begge ægtefæller. Et krav der normalt vil skulle opstilles i det gensidige testamente, som ægtefællerne opretter i fællesskab.

Juristkontoret er specialister i familieret, hvilket også vil sige oprettelsen af gensidige testamenter. Det tager firmaets jurister 1.499 kroner moms for – hvilket er inklusiv en prisgaranti.