Skat står foran lukning efter en lang række skandaler, hvor af topledelsen er blevet gjort ansvarlig for en række af dem. Men samtidig med at skandalerne var på sit højeste, sikrede de ansvarlige sig lønninger i millionklassen.
– Derfor er tiden også kommet til at gøre status over, hvad det er for et skattevæsen, vi vil have i fremtiden. Og der må jeg sige, at fremtidens skattevæsen bliver et skattevæsen uden Skat. Det sker i erkendelse af, at dén organisatoriske ramme, der er sat op, ikke har kunnet løfte opgaven og give skatteborgerne det skattevæsen, som de har en berettiget efterspørgsel efter.
Sådan lød det i forsommeren fra Karsten Lauritzen, da han overfor Berlingske forklarede, hvorfor det var afgørende med en større omorganisering af Skat. Ifølge Venstres skatteminister havde en lang række skandalesager gjort, at det var nødvendigt at nedlægge Skat, for i stedet at oprette en række nye styrelser.
Læs også : Mens milliarderne fossede ud : Skats direktør fik kæmpebonus oven i millionløn
Men selv om ledelsen af Skat i bedste fald har været af varierende kvalitet, har den langt fra været billig for skatteyderne. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i lønningerne, som indenfor de seneste år er blev udbetalt til Skats direktionsmedlemmer.
Opgørelser som indeholder såvel den opnåede løn, som arbejdsgiverens pensionsindbetalinger samt eventuelle bonuser medarbejderne modtog i perioden mellem 2013 og 2016.
Lønninger over statsministeren og den politiske chef
Aflønningen af Skats direktionsmedlemmer var i denne periode så høj, at de lønmæssigt ikke kun gav baghjul til skiftende skatteministre, men selv Danmarks statsminister. I 2016 kunne statsministeren sætte omkring 1.500.000 kroner ind på lønkontoen, mens menige ministre, som skatteminister Karsten Lauritzen, lå på omkring 1.200.000 kroner.
Læs også : Forærede milliarder til højre og venstre – men sikrede sig selv kæmpebonusser
En løn som klart er blevet overgået af Skats direktør Jesper Rønnow Simonsen, som blev fyret som en udleder af Skats mange skandalesager. I 2013 tjente han således 1.653.796 kroner, mens hans samlede aflønning i 2014, 2015 og 2016 lød på henholds 1.817.884 kroner, 1.825.429 kroner og 1.742.884 kroner. Årsagen til at Rønnow Simonsens løn var lavere i 2016 end de foregående år er, at afstod fra at modtage en bonus på 100.000 kroner, som han ellers på trods af de mange skandalesager ifølge sin ansættelseskontrakt havde gjort sig fortjent til.
Læs også : Årsløn på 3.562.378 kroner ikke nok : DR-boss fik lønforhøjelse på 60.601 kroner i 2016
Samme holdning havde et andet direktionsmedlem Jens Sørensen dog ikke, da han i 2015 inklusiv pension, bonuser og fratrædelsesgodtgørelse tjente 1.806.290 kroner. Det i forhold til lønningerne i 2013, 2014, som lød på henholdsvis 1.460.027 kroner og 1.428.094 kroner
Regionsdirektører med løn som ministre
En aflønning der meget lignede den, som Jim Sørensen fik. I 2015 modtog Skats direktionsmedlem 1.412.235 kroner, mens den samlede lønseddel i 2016 lød på 1.405.866 kroner. Dermed lå han i samme lønklasse som kollegaen Winnie Jensen, som i årene 2013-2016 tjente 1.468.644 kroner, 1.488.474 kroner, 1.494.002 kroner og 1.453.992 kroner. En aflønning der meget lignede den, som et andet direktionsmedlem, Karsten Juncher modtog. Således tjente Karsten Juncher i 2013 1.502.865 kroner, i 2014 blev det til 1.452.043 kroner, i 2015 1.458.082 kroner, mens den samlede aflønning i 2016 endte på 1.432.993 kroner.
Læs også : DRs nyhedsdirektør med pendlerkort til fly for 184.450 kroner – og ubegrænset parkering i lufthavnen
Aflønningen af Skats øverste ledelse har under skandalesagerne været så høj, at selv regionsdirektørerne tjente mere end skatteministeren. Således sikrede Erling Andersen (København), Jens Sørensen (Midtjylland), Karin Bergen (Syddanmark), Lars Møller Madsen (Nordjylland), Kirsten Otbo (Nordsjælland) og Kim Bak (Midt- og Sydsjælland) sig i 2012 1.282.301 kroner for at gå på arbejde.
Vær den første til at kommentere