Ikoniske malerier og løst program : Gladsaxe bruger millioner på pædagogers italienske studierejser – hvert år

Del artiklen her:

Gladsaxe Kommunes pædagoger står i dén grad i kø, for at komme på milliondyre kurser i Italien. Rejser hvor der er god tid til at se på verdensberømte malerier, som indgår i et i forvejen løst kursusprogram.

– Gladsaxe har en sund og robust økonomi. Derfor har kommunen valgt at tænke smart og investere i velfærd for at skabe besparelser på længere sigt.

Sådan lød det fra Gladsaxe Kommune, da den via sin hjemmeside offentliggjorde budgettet for 2016. Et budget hvor de erklærede smarte investeringer blandt andet medførte forventninger om, at mindst 500 indbyggere i den københavnske forstadskommune kunne flyttes fra passiv offentlig forsørgelse og i arbejde.

Læs også : Kommune brænder over en million kroner af på pædagogers studieture – om året

Men hos Gladsaxe Kommune foretager man også andre markante investeringer, som ikke handler om at flytte indbyggere fra passiv forsørgelse til arbejdsmarkedet. Som Journalista.dk tidligere i dag har kunnet afsløre på baggrund af aktindsigter, bruger kommunen i stedet i omegnen af 1 million kroner om året, for at kunne sende pædagoger på studierejser til Italien.

Det vel og mærke på rejser, hvor der er fin plads i programmet til at opleve klassiske italienske malere og Firenzes verdensberømte bymidte.

Eksempel på program for studietur for Gladsaxes pædagoger i 2016

 

Dyre studieture til Italien

Rejser hvis omkostninger ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk de seneste år er steget markant i værdi, efter de i 2013 kostede 625.668 kroner, i 2014 stod udgiften skatteyderne i 615.558 kroner i 2014, mens den samlede regning i 2016 løb op i 1.029.619 kroner.

Læs også : Niagra Falls, Anfield Road og Beatles : Turistoplevelser i kø for Gladsaxe Kommune under dyre udenlandsrejser

Med så store udgifter skulle man umiddelbart tro, at programmet havde været tæt pakket med faglige indtryk, samtidig med at der ikke indgik turistmæssige indslag. Men bedømt på programmerne kommunen har fremsendt, synes dette dog langt fra at være tilfældet. Tvært i mod har der været tale om standardiserede ture, hvor der blandt andet har været tid til kulturelle oplevelser.

Læs også : Pia Allerslev brænder 265.629 kroner af på kursus i USA

Mens rejsens førstedag gik med at komme til Italien, gik den efterfølgende typisk med, at Gladsaxes pædagogiske personale om formiddagen besøgte en børnehave, inden programmet stod på en gennemgang af verdensberømte malerier på Uffizi-museet. Dagen efter har der typisk været gjort plads til byvandringer, hvor deltagerne har kunnet få et indtryk af Firenzes bymidte.

På fjerdedagen, som bedømt på de fremsendte programmer har været rejsernes sidste hele dag, har eftermiddagen reserveret til, at deltagerne i grupper kunne forberede underholdning til om aftenen.

Eksempel på program for studietur for Gladsaxes pædagoger i 2013
Eksempel på program for studietur for Gladsaxes pædagoger i 2016

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*