Statsministerbehandling i lufthavnen : Løkke pralede bagefter med 1. klassesrejse til England

Udenrigsministeriets pressefoto af Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne)
Del artiklen her:

Selv om Lars Løkke Rasmussen ikke længere er stats- men kun udenrigsminister, fastholder han statsministerbehandlingen ved flyvninger til og fra København – på skatteydernes regning.

Den 21. juni i år var der fyldt godt op i KB Hallen, da Liberal Alliances Alex Vanopslagh stod i spidsen for et debatarrangement. Det blandt andet med deltagelse af Moderaternes Lars Løkke Rasmussen, som var med til at debattere personlig frihed.

Et arrangmenet der fandt sted i direkte forlængelse af, at Lars Løkke Rasmussen i sin egenskab af udenrigsminister i den nuværende koalitionsregering ledet af Mette Frederiksen, havde været på tjenesterejse til England. Det for at underskrive en såkaldt bilateral aftale med England, hvor danskerne og englænderne forpligtede sig til for fremtiden at have et tættere samarbejde.

Læs også : Løkke fyrede den af kort før lukketid : Fløj i privatfly for 1.762.004 kroner

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Udenrigsministeriet, var det ikke til at se på Lars Løkke Rasmussens rejse, at han ikke længere har rang af statsminister. I hvert fald ikke da han lettede og landede i Kastrup, hvor han fik en skatteyderbetalt behandling, der ellers normalt kun gives til statsministeren og medlemmer af kongefamilien.

 

Omtalte 1. klassesrejse under arrangementet med Alex Vanopslagh

Det i form af VIP-behandling i Kastrup Lufthavn, der typisk er forbeholdt den siddende statsminister og medlemmer af kongehuset. En behandling der ikke kun fx sørger for forskellige former for morgenmad, men også at de på en eksklusiv måde kan komme ud til deres fly.

Læs også : Kort før valgnederlag : Løkke brændte 500.000 kroner af på privatfly til Grønlandstur

Uanset at der alene er tale om kortvarige arrangementer, måtte skatteyderne af med 9.062,50 kroner, for at Lars Løkke Rasmussen og hans delegation kunne få VIP-behandling i lufthavnen.

Læs også : Statsministeriet beholdt Lars Løkkes mobiltelefon i strid med reglerne – og nægter at udlevere dokumenter om forløbet

Under sin deltagelse i Alex Vanopslaghs arrangement i KB Hallen lød det også fra Lars Løkke Rasmussen, at han havde fløjet 1. klasse fra London. Hvilket også synes at fremgå af bilagene, som Udenrigsministeriet har udleveret til Journalista.dk i forbindelse med hans rejse.

Faktura fra Københavns Lufthavn i forbindelse med Lars Løkke Rasmussens London-rejse
Flybillet for Lars Løkke Rasmussen

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*