Ikke-etniske danskere må se langt efter topjobs i kommunerne – går i stedet til Kasper, Mette og Rikke

Pressefoto fra Kommunernes Landsforening
Del artiklen her:

Hvis du målrettet går efter en topstilling med millionindtjening hos kommunerne, er det en god idé hvis du er af dansk afstamning – ellers synes der kun at være meget få muligheder for at nå op i de øverste lønrammer.

1.162 kommunale embedsmænd.

Så mange tjente sidste år over 1 million kroner, når der sker sammenlægning af bruttolønnen med arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og eventuelle såkaldte engangsvederlag.

Dermed skulle man måske også tro, at der ville være en mærkbar andel af kommunale embedsmænd på dette niveau, som havde en indvandrerbaggrund. Ikke kun fordi indvandrere og deres efterkommere typisk antages at udgøre omkring 15 procent af den samlede befolkning, men også fordi en lang række specielle programmer indenfor den offentlige sektor, har haft fokus på rekruttering af netop denne befolkningsgruppe.

Alligevel synes det eksempelvis kun at være 10 af de i alt 1.162 embedsmænd med en samlet 2023-indtjening på over 1 million kroner, som har arabisk-klingende navne. Det drejer sig fx om Raaid Abdulrahman Salih, der som ledende specialtandlæge i Gentofte Kommune tjente 1.612.811 kroner.

I det hele taget fremstår læge- og tandlægeuddannelser til at være den klart nemmeste vej for ikke-etniske danskere, til at opnå høje stillinger indenfor det kommunale Danmark.

Det drejer sig eksempelvis også om overtandlægen Aisha Chaudhry fra Rudersdal Kommune og specialtandlægen Sumreena Aziz fra Frederikssund Kommune, der er blandt de kun omkring 0.9 procent af embedsmænd med en tilsyneladende ikke-vestlig baggrund, der sidste år tjente over 1 million kroner.

 

Andre artikler om undersøgelsen

Lønundersøgelse 2024 : Så meget tjener topembedsmændene i din kommune

Kommunale embedsmænd med løn over 1 million kroner : 1.162 – her er de og deres lønninger

Mette Frederiksen lavt lønnet : 125 kommunale embedsmænd tjener mere

Kæmpe lønforskel hos kommunerne: Flere hundrede tusinde kroner i forskel for samme job

Bedst lønnet kommunale embedsmand: Scorede 3.7 millioner kroner sidste år

Kommuner ser stort på reglerne: Nægter at udlevere oplysninger om højest lønnede embedsmænd

Kvinderne sidder på halvdelen af kommunale millionjobs : Ligestillingsministeren vil alligevel have flere til tops

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*