Direktør fyret efter to år: Scorede gyldent håndtryk på 1.6 millioner kroner – og nyt job

Aalborg Kommunes pressefoto af Charlotte Heldorf Rønn
Del artiklen her:

Selv om Charlotte Heldorf Rønn kun var ansat som direktør i Aalborg Kommune i omkring 2 år, kunne hun alligevel trække sig tilbage som en holden dame, efter at være blevet afskediget.

– Så er der sommerferie. Hvilket også betyder et farvel til Aalborg kommune. Tusind tak for de mange beskeder og opkald jeg har fået i forbindelse med min fratrædelse, dem er jeg virkelig glad for.

Sådan lød det i slutningen af juni sidste år fra Charlotte Heldorf Rønn i et opslag på LinkedIN i forbindelse med, at hun havde indgået det, som Aalborg Kommune i en pressemeddelelse kaldte for en gensidig overenskomst i forbindelse med hendes fratræden.

Hvilket typisk er et ordvalg, der reelt dækker over en afskedigelse.

En afsked med den nordjyske kommune der kom blot to år efter, at hun var tiltrådt i direktørjobbet for Klima og Miljø i Aalborg. Her havde hendes arbejdsopgaver været bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse, affladshåndtering og energioptimering af kommunale bygninger samt den kollektive trafik.

Hvad hverken Charlotte Heldorf Rønn eller hendes nu tidligere arbejdsgiver kom ind på i forbindelse med afgangen fra direktørstillingen var, hvad den ville komme til at koste skatteyderne. Forhold der i stedet fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Aalborg Kommune.

Ifølge de fremsendte opgørelser, modtog Charlotte Heldorf Rønn 1.628.978 kroner, for at forlade sin direktørstilling i den nordjyske hovedstad i form af en fratrædelsesgodtgørelse. Oven i kom en bruttoløn på 1.360.968 kroner på trods af, at hun kun var ansat i sin nu tidligere stilling i mindre end halvdelen af 2024. Samtidig modtog hun arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger på 270.994 kroner – hvorved hendes samlede indtægter fra Aalborg Kommune sidste år stod skatteyderne i 3.260.940 kroner.

Oven i kom så indtægterne, som Charlotte Heldorf Rønn oppebærer hos sin nuværende arbejdsgiver, Hjørring Kommune. Her kan hun siges at være startet i direkte forlængelse af, at hun fik udbetalt sit gyldne håndtryk for aalborgenserne.

 

Andre artikler om Aalborg Kommune

Gigantiske nedskæringer på skoler – borgmesterens kone får alligevel betalt dyr uddannelse

Aalborg Kommune amok i events : 118.559.893 skattekroner brændt af på blot 7 år

Afsløring : Aalborg Kommune med skjult partistøtte til Socialdemokratiet – via ”blomsterkonto”

Ny kæmpestøtte til 3F fra Aalborg Kommune – som borgmester og kommunaldirektør ”glemte” at fortælle om

Årets fest i Aalborg : Byråd brænder 122.000 kroner af på afslutningsfest

Aalborgs viceborgmester førte an på 180 meter lang rød løber : Brænder 200.000 kroner af på reception

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*