Mens kommunen skærer ned : Tolke spinder guld på flygtningekrisen

Del artiklen her:

Der er økonomisk smalhals i Skanderborg, hvilket blandt andet skyldes de mange flygtninge og immigranter østjyderne skal tage i mod. Det sker samtidig med, at kommunens faste leverandør af tolkeydelser i dén grad scorer kassen.

Skanderborg Kommune

– Jeg tror, at alle byrådsmedlemmer gerne vil skærme velfærdsområderne, men der findes bare ikke den lette løsning. Vi har været for flittige de seneste fem år med at gå igennem vores områder, og derfor gør det ondt, det her. Vi kommer ikke igennem det uden at tale om enlige besparelser, og besparelser betyder færre mennesker ansat.

Sådan lød det sensommeren 2015 fra Skanderborg Kommunes borgmester, Jørgen Gaarde, da han overfor Aarhus Stiftstidende forklarede om en række af de økonomiske udfordringer, som flygtninge og immigranter havde påført den østjyske kommune. Ifølge socialdemokraten ville de øgede omkostninger ramme ekstra hårdt i hans kommune, da den de forudgående år havde gennemført en række andre besparelser.

Læs også : Hædret af Lars Løkke for frivillighed i integrationen – men erkender at være professionelle projektmagere

Men mens udgifterne til flygtninge og immigranter medførte store problemer i Skanderborg, var der anderledes glæde hos de firmaer, som leverede ydelser af denne type til kommunen. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået.

Eksempelvis i de udgifter, som Skanderborg Kommune i periode mellem 2012 og 2016 havde til tolke.

Oversigt over Skanderborg Kommunes tolkeudgifter i perioden 2012-2016

 

Tolkeudgifter seksdoblet på blot 5 år

Ifølge de fremsendte bilag til Journalista.dk, var perioden præget af en eksplosion i aflønningen af eksterne tolke. Således betalte Skanderborg Kommune i 2012 lidt over 400.000 kroner, for at få oversat til og fra dansk. En udgift der året efter blev næsten fordoblet, inden udgifterne for alvor tog fart i 2015 og 2016. Her betalte de østjyske skatteydere henholdsvis 1.246.604 kroner og 2.598.532 kroner, for at Skanderborg Kommune løbende kunne hyre eksterne tolke.

Læs også : Løkkes udvalgte opfyldte ikke kriterierne – men fik alligevel kæmpe forhøjelse af kommunalt tilskud

Med andre ord en stigning i udgifterne på over 600 procent indenfor blot 5 år, hvilket medførte en række meget store kontrakter til flere firmaer. Et af dem var International Tolkeservice ApS, der præsenterer sig selv som et af Danmarks største tolkefirmaer, hvis medarbejdere dog i høj grad er freelanceansatte.

Læs også : Hædret af Lars Løkke – men leverer ikke de aftalte succeer

Det kan dog ikke ses på den omsætningsstigning, som firmaet har haft de seneste år. Ifølge dets senest offentliggjorte regnskab omsatte det i 2016 for 9.236.182 kroner, hvilket næsten var en 4-dobling i forhold til 2012/2013-regnskabet. Hvilket også har givet mulighed for, at International Tolkeservice ApS har kunnet hæve lønningerne tilsvarende, da der i 2016 blev udbetalt 8.492.768 kroner til medarbejderne.

Det samtidig med at ejerkredsen sikrede sig et overskud, som endte på lige under 600.000 kroner.

Regnskaber for International Tolkeservice ApS

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*