MIPIM-messen i Frankrig er ikke kun stedet, hvor alverdens ejendomsprojekter præsenteres for potentielle investorer. Det er også stedet, hvor de danske skatteydere i dén grad må finde pungen frem, når det kommunale By & Havn tropper op.
– Standen er fin – om end et større blikfang er ønskværdigt. Generelt kan det i lighed med tidligere diskuteres, om der vil være fordele i at flytte standen til en mere tydelig placering og med øget profilering fx i form af modeller med henblik på at fange flere udefrakommende.
Sådan lyder en del af den evaluering, som By & Havn foretog efter, at embedsmænd fra det kommunale udviklingsselskab hovedsageligt finansieret af de københavnske skatteydere, havde deltaget på den franske messe MIPIM i 2017. Det anført af den tidligere københavnske overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, der er fast deltager, når By & Havn hvert forår drager til Cannes, for her at forsøge at finde investorer til projekter i og omkring København.
Læs også : Michelin-restauranter og receptioner : Kramer Mikkelsen brænder formuer af under franske konferencer
Men selv om blikfanget i form af den opstillede messestand ifølge By & Havns egne evalueringer var til at overskue, var der anderledes afregning for skatteyderne.
For som aktindsigter opnået af Journalista.dk hos By & Havn fastslår, er det bestemt ikke en billig oplevelse, når turen går til Sydfrankrig.
Faste og dyre besøg under sydens sol
Det har dog langt fra været nemt at få et overblik over, hvordan skatteydernes penge blev brugt under besøget på 2017-udgaven af MIPIM-messen. Det skyldes at By & Havn i lange perioder syntes at have syltet fremsendelsen af turens underbilag, hvilket ellers er et krav efter forvaltningsretten.
Læs også : Kramer Mikkelsen fyldte rundt – og fik kæmpe reception betalt af skatteyderne
En tilbageholdenhed der kan have en sammenhæng med, at skatteyderne i dén grad måtte have pungen op af lommen, da delegationen fra By & Havn anført af Jens Kramer Mikkelsen i 2017 drog til Cannes. Det skyldtes en samlet regning på 490.459 kroner, hvoraf omkring de 50.000 kroner gik til repræsentation i form af eksempelvis middage på dyre restauranter og barbesøg. En udgiftspost der blandt andet dækker over, at man By & Havns side valgte at bruge iøjnefaldende beløb på blandt andet dyre restaurantsbesøg.
Læs også : Prins Joachim og Prinsesse Marie til hemmeligstemplet frådsemiddag
En fremgangsmåde der langt fra er ny for By & Havn i forbindelse med MIPIM-messen, hvor skatteyderne ofte har fået lov til at betale for, at de kommunale embedsmænd har kunnet få stillet sulten og tørsten på Michelin-restauranter.
Vær den første til at kommentere