Skat har de seneste år været præget af en lang række skandaler, hvilket har medført oprettelsen af 7 nye styrelser. En øvelse der langt fra er blevet nogen billig oplevelse for skatteyderne.
– Nu sår vi frøene til fremtidens skattevæsen, og det skal have næring fra hele landet. Derfor har det været naturligt for regeringen at placere hovedsæderne rundt på hele Danmarkskortet.
Sådan lød det ifølge Ritzau forsommeren 2017 fra Karsten Lauritzen, da skatteministeren løftede sløret for de ændringer af Skats struktur, som trådte i kraft per 1. juli 2018. Stukturelle ændringer der blandt andet betyder, at Skat reelt er blevet nedlagt, da der i stedet er sket oprettelse af 7 forskellige styrelser. Det ud fra et ønske om, at der ikke kun sker specialisering af Skats indsatsområder og medarbejdere, men også at skatteborgerne får den behandling, de har krav på.
Læs også : Mens milliarderne fossede ud : Skats direktør fik kæmpebonus oven i millionløn
En strukturændring der ifølge Karsten Lauritzen skal ses i forlængelse af de meget store imageproblemer, som Skat har haft de seneste år. Derfor vil det også være opgaven for de mange nye styrelser at sikre, at Skats image i dén grad bliver forbedret.
Løkke sat til vægs af bureaukrater
Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Skat, bliver ændringerne hos Skat langt fra nogen billig oplevelse for skatteyderne. For med 7 nye styrelser kommer der også 7 nye direktører, der alle skal have lønninger, som kun de færreste lønmodtagere kan drømme om.
Læs også : Blev millionærer på at køre Skat i sænk
Højest lønnet bliver Merete Agergaard, der får 1.640.041 kroner for at stå i spidsen for Skattestyrelsen. En aflønning der er et mulehår foran Andreas Berggreen, hvis job som direktør for Udviklings- og Forenklingsstyrelsen kaster 1.613.242 kroner af sig hvert år. En aflønning en smule over, hvad yderligere 4 direktører i de styrelser under Skat kommer til at tjene, da deres indtjening bliver på i runde tal 1.5 millioner kroner årligt. Kun Claus Henrik Larsen, direktør for Administrations- og Servicestyrelsen, må tage til takke med en væsentligt mindre løn, da han står til at tjene 1.294.633 kroner årligt.
Læs også : Afsløring : Erling Andersen har fået nyt millionjob foræret
Hertil kommer så mulighederne, som Skats direktører har for forskellige former for bonusser, hvilket tidligere typisk har drejet sig om i størrelsesorden 200.000 kroner årligt.
Det i sammenligning med, at Danmarks statsminister per 1. april 2018 har en årlig indtægt på 1.534.593 kroner. Eller hvad der er væsentligt under, hvad flere af de nye direktører hos Skat kan sætte ind på deres lønkonto.
Syv direktører fra nederste chef-hylde (ellers ville de jo aldrig arbejde i Skat). Men hvor mange underdirektører, afdelingschefer, kontorchefer, teamledere mv. bliver der ansat udover de syv? Statens frådseri med borgernes penge kender som bekendt ingen grænser.