Struer Kommune støtter ikke kun den professionelle bokser Dina Thorslund med store kontante beløb. Fra kommunens side har man også forpligtet sig til at reklamere for bokseren, der kommer fra Struer.
– Det var jo en fantastisk kamp, og en fantastisk sejr for hele Struer Kommune.
Sådan lød det ifølge Dagbladet Holstebro-Struer tilbage i foråret fra Niels Viggo Lynghøj, borgmester i Struer Kommune, da man fra byrådet i Struers side fejrede, at bokseren Dina Thorslund netop var blevet verdensmester hos forbundet WBC. Det efter en sejr over den 50 årige modstander fra Jamaica, Alicia Ashley, hvilket skete på hjemmebane i Struer.
For borgmesteren var der alt mulig god grund til at være tilfreds med Dina Thorslunds indsats, for den til dato ubesejrede professionelle bokser, har nemlig fået en kommunal opbakning, der må anses for at være iøjnefaldende. Som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Struer Kommune ikke kun i økonomisk forstand, men også fordi man fra kommunens side har forpligtet sig til at markedsfører Dina Thorslund.
Hjælp til promovering oven i kontant tilskud
Således fremgår det af de fremsendte dokumenter til Journalista.dk, at man fra Struer Kommunes side har forpligtet sig til at promovere Dina Thorslund. Det ved eksempelvis at indrykke omtale af hende og hendes kampe på kommunens hjemmeside, ligesom kommunens sociale medieplatforme også tages i brug for at promovere bokseren.
Læs også : Håndboldklub i panik : Sponsoraftale er slet ikke en sponsoraftale
Det fremgår af kontrakten mellem Dina Thorslunds management og Struer Kommune på denne måde :
– Hjælpe med at brande Dina Thorslund på kommunens digitale platforme.
Oven i hjælpen til at markedsfører bokseren, har hun også modtaget et markant økonomisk tilskud fra den nordvestjyske kommune. Således har den givet en kontant støtte på 250.000 kroner i forbindelse med hendes seneste kamp, der fandt sted i slutningen af august i år.
Læs også : Løj om kæmpe sponsorat til landsholdsstjerne : Kommune forsøgte at skjule mærkværdig konstruktion
Ligesom man også tidligere har indgået en sponsorkontrakt, der sikrer den nuværende verdensmester hos forbundet WBO i bantamvægt i størrelsesordenen 55.000 kroner om året.
Vær den første til at kommentere