Hel kommunal direktion scorede kæmpe bonusser i 2017 – selv afgående kommunaldirektør fik sin del af kagen

Pressefotos af Aabenraa Kommunes direktion
Del artiklen her:

Aabenraa i det sydlige Jylland lyder ikke umiddelbart som en kommune, der udbetaler store lønninger og bonusser til sine medarbejdere. Men det må i dén grad siges at have været tilfældet i 2017.

Aabenraa Kommune

Den 1. juni 2017 var store udskiftsningdag hos toppen af embedsværket i Aabenraa Kommune, som sagde farvel til sin mangeårige kommunaldirektør, Niels Johannesen. I stedet blev det et delvist goddag til Tom Ahmt, der overtog posten som direktør for de omkring 4.500 fuldtidsansatte i kommunen med i størrelsesordenen 60.000 indbyggere. Det efter at Ahmt i en længere periode havde fungeret som Niels Johannesens nærmeste administrative medarbejder, efter at have haft rang af vicekommunaldirektør.

Læs også : Nytår med et brag hos kommunal topembedsmænd med milliongage : Får kæmpe bonus for at fortsætte i sit eget job

Men inden at Tom Ahmt skiftede posten som vicekommunaldirektør ud med kommunaldirektørposten, nåede han dog at sikre sig et ekstra økonomisk bidrag i form af en bonus. Hvilket langt fra var enestående dette år for den sønderjyske kommunes top, for ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Aabenraa Kommune, var der nemlig godt gang i udbetalingerne af bonusser til de i forvejen højt lønnede embedsmænd.

Således viser de fremsendte bilag til Journalista.dk, at der dette år var åremålstillæg til alle i denne medarbejdergruppe.

Aabenraa Kommunes opgørelser over direktionslønninger i 2017

 

Fire direktionsmedlemmer – fire bonusser via åremålsansættelser

For den afgående kommunaldirektør Niels Johannesen betød det en ekstra indtægt på 115.782 kroner, som kom oven i hans almindelige løn. Med en lang række andre tillæg gjorde det, at han i 2017 i alt havde en indtægt fra Aabenraa Kommune på 927.232 kroner. Det på trods af, at han kun arbejdede 6 måneder i 2017, inden at han gik på pension.

Læs også : DRs juridiske chef ansatte jurist med eksplosiv lønudvikling i sin egen afdeling – men aner ikke hvordan det skete

For hans afløser Tom Ahmt var der også ekstra betaling at hente via åremålstillæg, hvilket medførte en ekstra udbetaling på 64.572 kroner oven i den almindelige løn. Det betød at den nyudnævnte kommunaldirektør dette år i alt kunne sætte 1.458.666 kroner ind på lønkontoen, når der sker medtagelse af arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger.

Læs også : Lønfesten fortsætter hos DR : Menig DJØF-er steg pludselig over 100.000 kroner – og nærmer sig studieværters

En ganske fornuftig aflønning var der også til Chriss Edward Mailandt-Poulsen, der i 2017 i alt tjente 1.579.137 kroner som direktionsmedlem i Aabenraa Kommune. Ud af det beløb, kom de 237.463 kroner fra en bonus fra en åremålskontrakt. Åremålsbonus var der også til Jakob Christian Kyndel, der i 2017 ad denne vej modtog 179.082 kroner ud af en samlet aflønning på 1.680.353 kroner.

Aabenraa Kommunes opgørelser over lønninger for afgående og tiltrædende kommunaldirektør i 2017

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Man ryster på hovedet….
    Overalt bliver der brugt i overflod.
    Der er ingen grænser for galskaben.
    Et motto der følges med største iver:
    “Kan man, så skal man.”

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*