10 timers fagligt indhold på 4-dages tur : Kommune brugte 120.000 kroner på besøg i Tallinn – for at se stedet hvor Dannebrog faldt ned fra himmelen

Del artiklen her:

Der var ikke ligefrem tale om en tætpakket program, da Herning Kommune sidste forsommer lagde vejen forbi Estland.

Herning Kommune

En af de mest udbredte myter indenfor den danske historieskrivning er, at Dannebrog ikke var et flag, der blev udtænkt i Danmark. I stedet faldt det ned på slagmarken i Lyndanise i det nuværende Estland, hvilket skulle være sket helt tilbage i 1219. En historieskrivning man fra esternes side ikke har været sene til at udnytte, da der på det påståede sted for Dannebrogs åbenbaring, i dag er rejst et lille mindesmærke – som fast besøges af danskere, når de har lagt vejen forbi det estiske land.

Blandt dem der senest har været på besøg i Estland ved disse mindesmærker, har været en større delegation fra Herning Kommune. Det i forbindelse med at den midtjyske kommunes kulturudvalg sensommeren 2018 besøgte Estland, hvilket ud over en afstikker til Lyndanise også gav mulighed for at opleve hovedstaden Tallinn.

Læs også : DR-stjernes fede bijob : Herning Kommune betalte 68.000 kroner for at blive skamrost i kort og overset video

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, blev det langt fra nogen billig oplevelse for de midtjyske skatteydere.

Oversigt over udgifter i forbindelse med Herning Kommunes rejse til Estland

 

10 timers fagligt indhold på 4-dagestur til Estland

Det skyldes at det ifølge de fremsendte bilag kostede 121.753 kroner, at sende den større delegation fra Herning Kommune til Tallinn. Det skete i dagene mellem den 3. og 6. juni i 2018, hvor der var deltagelse af 7 medlemmer af den midtjyske kommunes byråd, ligesom der deltog 5 ledende embedsmænd på rejsen til det baltiske land.

Læs også : Regeringen har lige fået kæmpe lønforhøjelse – men den griner de af i Randers og Herning : Her tjener bureaukraterne nemlig langt mere

Et af hovedpunkterne på studieturen var at se Lyndanise, for på den måde at få et indblik i, hvor det var, at Dannebrog ifølge legenderne faldt ned. Hvilket fandt sted som en del af en større guidet byrundtur, der udgjorde langt størstedelen af det faglige indhold den anden dag, hvor de mange kommunale politikere og embedsmænd var på besøg i Estland. Heller ikke på den tredje dag på Estlands-turen, der var den eneste anden fulde dag på Herning Kommunes rejse til Talllinn, var der tale om et program, der måtte anses for at være decideret tætpakket. Således var der kun programsat tre timers fagligt indhold denne dag, mens der omvendt var god tid til en middag på den russiske restaurant Troika i det indre Tallinn, hvilket i programmet blev omtalt som et spisested der er ”ret uforglemmelig på sin egen måde”.

Læs også : Selv advokater på støtten : Herning bruger milliarder på løntilskud

Det på en 4-dagestur, som ifølge sit program, kun havde et fagligt indhold på omkring 10 timer. Et timetal der inkluderede besøget omkring stedet, hvor Dannebrog faldt ned.

Program for Herning Kommunes rejse til Estland

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*