Statsfinansieret radiostation i plagiatsag : Beskyldes for at kopiere logo og koncept

Del artiklen her:

Selv om Radio4 modtager et stort tosifret millionbeløb i årlig statsstøtte, har det alligevel været nødvendigt for public service-stationen at kopiere et koncept udviklet af et lille medie. Sådan lyder i hvert fald dets beskyldning, hvilket dog afvises fra radiostationens side.

Radio 4 Mediemøllen Folkets.dk

juristkontoret

Da Radio 24syv lukkede og slukkede i efteråret, betød det samtidig startskuddet for Radio4, der har til huse i den centrale del af Aarhus. Men det var dog ikke kun frekvensen, som Radio4 overtog fra forgængeren Radio 24syv. Således var der også tale om videreførelsen af et stort tosifret millionbeløb i statsstøtte, så taleradioen kan drives uafhængigt af kommercielle interesser og reklameindtægter – for blandt andet i ro og mag selv at kunne udvikle sine egne koncepter.

Læs også : Danmarks Radios svar på indsigelser mod licens : Standardbreve på standardbreve

Men den store statsstøtte til radiostationen har dog ikke betydet, at dens daglige drift i forhold til økonomien har været problemløs. Tidligere har det således trukket overskrifter, at Radio4 har henvendt sig til en række podcastere, for at få lov til at bringe deres podcasts i radioen – vel og mærke uden at producenterne fik så meget som én krone for indsatsen.

Nu kan Journalista.dk så afslører, at radiostationen, der samtidig er plaget af både lave og faldende lyttertal, beskyldes for at plagiere små private medier, som drives uden nogle former for offentlig støtte.

Logoer fra Mediemøllen. Folkets.dks logo er til venstre, mens Radio4s er til højre

 

Tidligere BT-chefredaktør bag Radio4s Mediemøllen

Det sker i en podcast, som vi udsender i morgen. Her i fortæller stifteren og indehaveren af Folkets.dk, Lennart Kiil, at han finder Radio4s fremgangsmåde i forbindelse med konceptet Mediemøllen for særdeles påfaldende.

Læs også : Lotte Friis scorede job uden konkurrence : Danmarks Radio ansætter igen studievært uden jobopslag – og mørklægger hendes løn

Det skyldes at han for år tilbage udviklede konceptet, som har til formål at sætte fokus på, hvordan de danske medier bliver drevet – og måden de eksempelvis også vinkler deres historier på. Derfor blev han meget overrasket, da han i forbindelse med Radio4s opstart bemærkede, at den skatteyderfinansierede radiostation har et program af samme navn, ligesom programmets logo i dén grad ligner det, som Lennart Kiil har udviklet til sin udgave af Mediemøllen. På samme måde som Lennart Kiil finder det iøjnefaldende at Radio 4s Mediemøllen, der leveres af den tidligere chefredaktør på BT, Olav Skaaning Andersen, har samme type af fokus på mediernes drift, som også er tilfældet for hans dækning.

Læs også : Studerende i kløerne på DRs licensfolk : De er ligeglade med hvad jeg siger til dem

I morgen kan du i podcasten hører, hvordan man fra Radio4s side forholder sig til beskyldningerne om, at Mediemøllens koncept og logo er kopieret fra Folkets.dk. Eksempelvis hvorfor stationen mener, at der slet ikke er noget beskyttelsesværdigt i udtrykket Mediemøllen og det logo, som både Folkets.dk og Radio4 gør brug af.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*