Mens Loud-direktør kæmper mod sexisme – så deler hendes satireredaktør nøgenbilleder af navngivne danske kvinder

Opslag fra Jonas Vesterbøg og pressefoto tilsendt af Radio Loud
Del artiklen her:

Blandt medunderskriverne af Sofie Lindes opråb til medie-Danmark om at bekæmpe sexistisk adfærd er Loud-direktør Ann Lykke Davidsen. Det afholder hende dog ikke fra at have en ledende medarbejder ansat, som ikke holder sig tilbage, når det handler om at dele intimbilleder af kvinder.

juristkontoret

Det helt store samtaleemne indenfor medie-Danmark den seneste tid har været sexchikanen, som Sofie Linde mener at have været udsat for, mens hun var ansat på DR. I forlængelse af hendes optræden under et Zulu-show blev udsendt et åbent brev, som har fået en lang række medunderskrivere indenfor medieverdenen.

Blandt dem er Radio Louds kanaldirektør Ann Lykke Davidsen, der efter en årrække på Danmarks Radio, nu står i spidsen for den journalistiske del af den skandaleramte ungdomsradio. I det åbne skriver Ann Lykke Davidsen eksempelvis under på udsagn som :

– Vi har alle oplevet det i større eller mindre grad i løbet af vores karriere. Upassende bemærkninger om vores udseende eller påklædning,

– Vores ærinde er at flytte debatten væk fra om det sker og i stedet tale om, at det sker, og hvad vi sammen skal gøre for at stoppe det, og

– Hverdagssexismen findes stadig blandt nogle mænd i mediebranchen, men også i andre brancher og på andre typer af arbejdspladser.

Læs også : Mens Loud advarer mod hævnporno – så deler satireredaktøren nøgenbilleder af navngivne danske kvinder

Med opbakning til udsagn af denne type skulle man måske tro, at Radio Louds medarbejdere selv ville gå forrest i kampen mod sexisme. Ikke kun når det handler om de lytterløse udsendelser der produceres på stationen, men også når det kommer til handlingerne i deres fritid.

Anonymiserede opslag fra Jonas Vesterbøg på sociale medier

 

Tavshed fra Loud-direktør : Nægter at forholde sig til satireredaktørens SoMe-opslag

Men som Journalista.dk tidligere har kunnet afsløre, synes der at være langt fra skåletalerne på Radio Loud og så måden, som ledende medarbejdere agerer på, når det handler om fx opslag på sociale medier. Det i forlængelse af at satireredaktøren Jonas Vesterbøg på sin Instagram-profil, tidligere har postet billeder af helt eller delvist afklædte kvinder.

Læs også : Loud lovede lytterne Sebastian Dorset – ansatte i stedet klejnsmed med minimal stand-up-erfaring

Vel og mærke opslag, hvor kvindernes navne enten direkte fremgik, eller hvor det syntes forholdsvist simpelt at identificere de resterende. I forlængelse af Journalista.dks dækning af Jonas Vesterbøgs offentliggørelse af de iøjnefaldende fotos, valgte han at slette dem, for efterfølgende at gøre sin Instagram-profil privat. Han offentliggjorde desuden en undskyldning, som dog senere blev slettet.

Læs også : Fætter-kusine-festen fortsætter på Loud : Programchefens kammerat ansat som redaktør – på trods af begrænset erfaring

På Journalista.dk har vi spurgt hans chef Ann Lykke Davidsen, hvorfor det tilsyneladende ikke har konsekvenser for medarbejderne på Radio Loud, hvis de offentliggør billeder af denne type. Men kanaldirektøren er ikke vendt tilbage på vores henvendelser og således eksempelvis også nægtet at svare på, om hendes opbakning til Sofie Linde-brevet alene har karakter af en symbolsk handling.

Opslag fra Jonas Vesterbøg på sociale medier

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*