Loud-direktør gik konkurs : Sendte blot regningen videre til skatteyderne – på trods af millionløn

Del artiklen her:

Selv om Louds kanaldirektør Ann Lykke Davidsen er en udtalt fortaler for den såkaldte konstruktive journalistik, blev det en negativ oplevelse for skatteyderne, da hun i vinters gik konkurs med et anpartsselskab.

juristkontoret

Tilbage i efteråret fik store dele af medie-Danmark i dén grad kaffen galt i halsen, da det mod forventning ikke lykkedes for Radio 24syv at vinde et udbud af en ny DAB-kanal. Vinderen blev som bekendt i stedet Radio Loud, der har sit udgangspunkt omkring den svendborgensiske lokalradio, Radio Diablo.

Til at stå i spidsen for ansøgningsprocessen havde Radio Loud ansat Ann Lykke Davidsen, der efterfølgende har fået rang af kanaldirektør. Dermed har den kriseramte statsfinansierede radiostation, der på trods af et årligt statstilskud på over 60 millioner kroner ikke har nogle målbare lyttere i sin erklærede målgruppe af unge mellem 18 og 32 år, hele to direktører. Det skyldes at stationen har tilknyttet Finn Høffner som daglig leder af administrationen, da han har rang af administrerende direktør.

Læs også : Loud-direktør med pumpet CV : Påstod at have arbejdet for nedlagt universitet

I modsætning til Finn Høffner, der har en stor del af sin erhvervserfaring indenfor burgerbranchen, har Ann Lykke Davidsen en fortid indenfor medieverdenen hos først og fremmest Danmarks Radio. I forlængelse heraf har hun gjort sig til talsmand for den såkaldte konstruktive journalisme, der blev opfundet af den tidligere nyhedschef på DR, Ulrik Haagerup.

I sin sidste tid hos Danmarks Radio trak Ulrik Haagerup dog langt fra selv konstruktive overskrifter, efter at Journalista.dk kunne afsløre, at licensyderne ikke kun hver måned blev pålagt at betale store udgifter til hans pendlerflyvninger mellem Jylland og København. Men også at han selv beholdt de mange bonuspoint, som flyvningerne kastede af sig.

DRs oplysninger om Ann Lykke Davidsens aflønning under hendes tid på statsmediet

 

Højtlønnet – men uden lyst eller evne til at betale for oprydning efter konkurs

Men når man ser på Ann Lykke Davidsens karriere som selvstændig erhvervsdrivende, har der dog langt fra kun været konstruktive nyheder at bette om. Det skyldes at hun sidste år gik konkurs med firmaet Lykke & Lohmann ApS, hvilket ifølge CVR-registret skete den 20. november 2019. Eller hvad der tidsmæssigt svarer til, at Ann Lykke Davidsens selskab gik neden om og hjem omkring samtidig med, hun blev udpeget som kanaldirektør for Radio Loud.

Læs også : Loud-bagmænd kommet under skærpet tilsyn af Radio- og TV-Nævnet : Undersøges for brud på reglerne om egenproduktion

Hvis kreditorerne havde regnet med at der var noget at komme efter i konkursboet, måtte de dog gå forgæves. For kuratoren for det konkursramte selskab, Mazanti-Andersen Korsø Jensen AdvokatPartnerselskab, oplyser i en email til Journalista.dk, at midlerne i boet har været så få, at det har været skatteyderne, der har betalt for oprydningen efter Lykke og Lohmann ApS :

– Jeg kan bekræfte, at der ikke er konstateret væsentlige aktiver i boet, og at udgifterne til boets behandling i det væsentligste derfor er afholdt af statskassen.

Læs også : Loud-medejer leverer ikke lovede udsendelser på sin statsfinansierede tv-station – og offentliggør ikke lovpligtige oplysninger

Ann Lykke Davidsens manglende lyst eller evne til at betale for udgifterne til oprydningen i hendes konkursbo, skal ses i sammenhæng med, at hun de seneste år har hentet en ganske fornuftig løn. Som aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Danmarks Radio viser, har hun forholdsvist fast ligget med en årlig indtjening fra statsmediet på mellem 700.000 kroner og 800.000 kroner.

Efter Ann Lykke Davidsen tiltrådte stillingen som kanaldirektør på Radio Loud, medførte det endda en lønforhøjelse, da hun nu årligt modtager en samlet aflønning lige omkring millionen.

Ann Lykke Davidsen er ikke vendt tilbage på Journalista.dks henvendelser.

Læs også : Loud-bagmænd handler med sig selv for millioner af skattekroner – så tæt forbundne er de

Læs også : Radio Louds bagmænd scorer millioner i statsstøtte på radioer uden studier, samsendinger og tv-forening med base på deres kommercielle radiostation

Læs også : Driver radio fra jordbærplantage og har studie i mobilmast : Loud-brødre scorer 500.000 kroner om året i tilskud til natradioer uden programplaner

Læs også : Overholdt ikke sin sendetilladelse : Radio Loud-bagmand sendte ikke lovet taleradio

Læs også : Radio Loud i varemærkesag : Beskyldes for at have registreret sit navn efter henvendelse om krænkelse

Læs også : Radio Louds Instagram-profil pumpet op med falske følgere – men stationen nægter at have betalt fattige brasilianske børn

Læs også : Loud-bagmænd plagierer igen og igen – men går selv hårdt til angreb på enhver de mener minimalt krænker deres egne rettigheder

Læs også : Chefredaktør : Loud-bagmænds plagiater er tyveri

Læs også : Natværter skulle arbejde gratis : Loud-direktør scorer selv millionløn på radiostation næsten uden lyttere

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Det er brandærgerligt.

    Hendes tilstedeværelse i den danske medieverden, er gaven der bliver ved med at give.

    Mit blod begynder at koge hver gang jeg læser en artikel med hendes navn inkluderet.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*