Radio Louds bagmænd scorer millioner i statsstøtte på radioer uden studier, samsendinger og tv-forening med base på deres kommercielle radiostation

Del artiklen her:

Radio Louds bagmænd står ikke kun bag den meget omtalte, men meget lidt aflyttede ungdomsradio. De modtager årligt lige over en million kroner til en række såkaldte ikke-kommercielle radiostationer. Kravet for at modtage pengene er blandt andet, at man producerer eget indhold for midlerne. Alligevel deles både indhold og lokaler flittigt mellem stationerne.

juristkontoret

Når talen falder på Radio Diablo fra Svendborg, er fokus normalt på Radio Loud, som fynboerne via selskabet Kulturradio Danmark A/S sidder på 50 procent af aktierne i. Men det er dog langt fra de eneste radiostationer, som flere af Radio Diablos medejere har bestemmende indflydelse over.

Således kan Journalista.dk i samarbejde med Indblik.net nu afsløre, at Diablo-medejerne Hans Henrik Andersen og Martin Brandt Larsen, der samtidig er direktør for Radio Diablo og bestyrelsesformand for Radio Loud, er formænd for og bestyrelsesmedlemmer i en række såkaldt ikke-kommercielle radio- og tv-foreninger.

Samtidig viser researchen blandt andet også, at foreningerne bag de ikke-kommercielle stationer Svendborg Lokalradio, Faaborg-Midtfyn Lokalradio og Ærø Lokalradio ikke råder over egne studier.

Læs også : Direktør skiftede til Danmarks Radio : Steg 655.824 kroner i løn – kort efter at have modtaget gyldent håndtryk i millionklassen

I stedet hører de officielt hjemme i privaten hos Martin Brandt Larsen og Hans Henrik Andersen, ligesom redaktionen for Sydfyn TV er placeret hos den kommercielle og reklamefinansierede Radio Diablo. For Sydfyn TVs vedkommende er der tale om, at man betaler husleje for at bo til leje i samme bygning som ikke kun huser Radio Diablo, men også nyhedsafdelingen for Radio Loud. Blandt ejerne af bygningen er Uffe Jeppesen, der selv er bestyrelsesformand for og medejer af Radio Diablo.

Samtidig lyder forklaringen fra Martin Brandt Larsen overfor Indblik.net, at Radio Diablo yder forskellige former for hjælp til de studieløse radiostationer. Hvad bistanden præcist går ud på, ønsker formanden for Svendborg Lokalradio, Ærø Lokalradio, Sydfyn TV og medejeren af og direktøren for Radio Diablo, dog ikke at oplyse.

 

Eneste indtægter statsstøtte

Desuden må det anses for markant, at mindst en af foreningerne bag de ikke-kommercielle radiostationer ikke har andre indtægter, end hvad der modtages i statsstøtte. Således viser regnskaber indsendt til Kulturministeriet som led i en stikprøvekontrol, at medlemmerne, der alle fremstår som værende bestyrelsesmedlemmer, ikke betaler kontingent.

Læs også : DR-generaldirektør fyrede 150 medarbejdere – og hævede kæmpebonus

Regnskaber det i flere tilfælde har været nødvendigt at få adgang til via aktindsigter, da de ikke-kommercielle radiostationer ikke har offentliggjort alle deres seneste regnskaber på hjemmesiderne – hvilket ellers er et krav i henhold til den bekendtgørelse, der omhandler tildelingen af offentligt tilskud til denne type af radiostationer.

Aktuelt modtager Sydfyn TV et årligt statstilskud på 770.399 kroner, mens der til Faaborg-Midtfyn Lokalradio og Ærø Lokalradio begge er 131.956 kroner samt 79.174 kroner til Svendborg Lokalradio. Eller hvad der svarer til at foreningerne ledet af Martin Brandt Larsen og Hans Henrik Andersen i runde tal modtager 1.1 million kroner om året, for at drive de fire ikke-kommercielle radio- og tv-stationer.

Læs også : Årsløn på 3.688.115 kroner rakte ikke : DRs generaldirektør scorede også stor lønforhøjelse i 2019

Et af modkravene for at modtage det store offentlige tilskud er blandt andet, at stationerne skal levere et vist antal ugentlige timer egenproduktion. Det vil sige hvor det er stationen selv, der har produceret udsendelser fra lokalområdet. Skal der endelige være tale om såkaldte coproduktioner er kravet, at det skal være i overensstemmelse med det, som kaldes for public access. Det vil sige hvor alle i princippet kan komme forbi tv-stationen, for her at være med til at lave et program, som efterfølgende bliver sendt ud via stationernes sendenetværk.

 

Genbruger i stor stil – men betales for nyt

Alligevel anvendes programmer udsendt tidligere på Sydfyn TV efterfølgende som radioudsendelser, hvilket eksempelvis er tilfældet med det sportsmagasin, som tv-stationen producerer. Her kan man efterfølgende hører dets lydside i fuld længde i radioen, hvilket fx var tilfældet den 26. januar i år på Faaborg-Midtfyn Lokalradio. Her udsendte stationen et interview med en lokal dykker i form af et program, der tidligere var blevet bragt på Sydfyn TV. Samme dag kunne man også hører et andet tidligere Sydfyn TV-program på Faaborg-Midtfyn Lokalradio, da en sydfynsk festivalleder blev interviewet.

Læs også : DR med spenderbukserne på : Bruger 61.3 millioner kroner på at kopiere Youtube

Et andet fast programpunkt på de ikke-kommercielle radiostationer er nyhedsindslag, som bliver læst op af Martin Brandt Larsen. Vel og mærke nyheder, der tidligere er blevet bragt på Radio Diablo oplæst af den kommercielle stations nyhedsmedarbejder.

Læs også : DR fyrede 13 chefer – og sendte regning på 14.5 millioner kroner videre til licensbetalerne

Nyhederne fra Radio Diablo finder også på anden måde vej til de ikke-kommercielle stationer, da de er en del af Sydfyn TVs aktualitetsprogram. Programpunktet fylder fast omkring 8 minutter, hvor man i det der fremstår som fuld længde, kan høre nyheder tidligere bragt på Radio Diablo.

 

Mindst 1 time egenproduktion

Brugen af genudsendelser og programmer produceret af andre stationer skal ses i sammenhæng med bekendtgørelsen, der regulerer hvilke programmer, ikke-kommercielle radiostationer kan få statstilskud til at producere :

– Programvirksomheden skal omfatte mindst 1 times egenproduceret førstegangsudsendelse med lokalt indhold hver uge i minimum 50 uger om året i form af ét eller flere taleradioprogrammer. Det er i begrænset omfang tilladt at anvende jingler, vignetter eller musikalske indslag i denne del af programvirksomheden.

Læs også : Pengene rullede for DR-undersøgelse : Revisorer scorede millioner på rapport om statsmedies økonomi

Overfor Indblik.net udtaler Martin Brandt Larsen, at han ikke kan se problemet i, at udsendelser tidligere sendt på andre stationer tæller med som egenproduktion på alle stationerne. Samtidig oplyser han, at det skyldes den fortolkning af reglerne, foreningerne med ham selv og Hans Henrik Andersen i spidsen har foretaget.

Læs også : DRs juridiske chef ansatte jurist med eksplosiv lønudvikling i sin egen afdeling – men aner ikke hvordan det skete

Det står desuden klart, at Martin Brandt Larsen bliver aflønnet af de ikke-kommercielle foreninger, han selv har bestemmende indflydelse over. Men hvad skatteyderne betaler til ham, ønsker han dog ikke at oplyse.

 

Studievært : Hvem arbejder jeg for?

Hvor stort et sammenfald der er mellem de ikke-kommercielle radio- og tv-stationer ledet af Martin Brandt Larsen og Hans Henrik Andersen og Radio Diablo, hvor begge er medejere, kan også ses af en pressemeddelelse, der blev udsendt i de sidste dage af 2018 i forbindelse med åbningen af Ærø Lokalradio.

Læs også : Afsløring: P3-stjerner ansætter hinanden – uden jobopslag

Her i lyder det blandt andet :

– Radio Diablo har netop lanceret Ærø lokalradio, som kan høres hver søndag klokken 18 – 19 på FM 107,2 og ellers når det passer dig via internettet på ærølokalradio.dk.

Pressemeddelelsen blev udsendt af Chris Hammeken, der ud over at være direktør for Ærø Turist- og Erhvervsforening, også fast selv deltager i udsendelserne på Ærø Lokalradio. I pressemeddelelsen lyder det samtidig fra Jytte Weiss Brinks, der leverer indhold til Ærø Lokalradio, at hun er glad for, at Radio Diablo har etableret en station på øen :

– Der har manglet en radio-kanal, som udelukkende bringer historier og nyt fra Ærø. Det er derfor dejligt, at Radio Diablo nu giver Ærø 1 times sendetid per uge. Jeg glæder mig til samarbejdet og til at formidle alle mulige gode, pudsige, skjulte, interessante historier fra Ærø i afdelingen for stort og småt.

Læs også : Efter to år som chef : Forlader DR med gyldent håndtryk tæt på millionen

Også i Svendborg kan det tilsyneladende være svært at skelne mellem kommercielle Radio Diablo og de ikke-kommercielle stationer, der finansieres af skatteyderne. Således meldte Fyens Amts Avis i midten af oktober 2019, at det tidligere medlem af Svendborgs Byråd, Finn Olsen, de seneste par år havde haft et program om politik på Radio Diablo. Det på trods af, at det udsendes på Svendborg Lokalradio.

Ifølge Martin Brandt Larsen er der dog alene tale om misforståelser, når eksempelvis medarbejdere tror, de arbejder for Radio Diablo og ikke Ærø Lokalradio. Til Indblik.net fortæller han således, det kan skyldes, at han ofte omtales som Diablo-Martin.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Kasper Junge Wester fra Indblik.net

Del artiklen her:




3 Comments

    • Det skulle de absolut. Men som alle andre der sidder med snablen dybt begravet i borgernes pengekasse – skammer de sig absolut ikke og rager til sig med største fornøjelse. Faktisk vil de meget gerne have alle dine penge.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*