Festlige middage hos regionernes lægemiddelorganisation : Gourmetmiddage med snaps og guldøl

Del artiklen her:

AMGROS lyder måske som en støvet indkøbscentral for lægemidler og høreapparater. For bestyrelsesmedlemmer som Sophie Hæstorp Andersen, er det også muligheden for at spise dyrt på skatteydernes regning.

– Den primære opgave hos Amgros er at sikre, at de offentlige sygehuse i Danmark altid har de fornødne lægemidler til rådighed – og altid indkøbt til en god pris. Den opgave løser vi i praksis gennem udbud og storindkøb.

På blandt andet denne måde beskriver AMGROS sig selv på selvskabets hjemmeside, hvor det samtidig oplyses, at selskabet ejet af regionerne også står for deres indkøb af høreapparater. En opgave AMGROS ifølge eget udsagn har løst så godt, at firmaet hvert år sparer sine ejere et markant millionbeløb.

Besparelserne kunne dog være endnu større, hvis der blev skruet ned for de middage, som fast afholdes for bestyrelsen og ledende medarbejdere. Det fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået i AMGROS’ forbrug af repræsentationsmidler.

 

Regional forkærlighed for gourmetaftener

Ifølge de fremsendte bilag, var det eksempelvis tilfældet den 12. november 2013. Anført af bestyrelsesformanden Sophie Hæstorp Andersen, satte bestyrelsen og den daglige ledelse hinanden stævne på Prinses Juliana. En aalborgensisk gourmet-restaurant, som ifølge sin hjemmeside arrangerer helaftensarrangementer, hvor deltagerne for 1.095 kroner per kuvert blandt andet bydes velkommen med et glas champagne, inden de sætter tænderne i seks forskellige retter, som vinvalget er tilpasset. Den samlede regning for AMGROS’ besøg på Prinses Juliana, der holder til på en ombygget båd, løb op i 13.140 kroner.

En udgift der meget ligner den, som AMGROS’ samlede bestyrelse sammen med en håndfuld ledende medarbejdere, påførte skatteyderne den 30. november 2015. Her besøgte de i alt 12 gæster den fynske gourmetrestaurant Sortebro Bro, hvor de ud over en menu til 595 kroner stykket også indtog snaps og store specialøl. Det var med til at gøre, at den samlede regning endte på 11.711 kroner – eller hvad der svarer til en kuvertpris på lige under 1.000 kroner.

——-

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*