Unik forskning om mundbinds effekt mørklagt af hensyn til forskere – som officielt selv ønsker resultaterne offentliggjort

Pressefoto fra Rigshospitalet
Del artiklen her:

Virker det at bruge mundbind, eller er det uden betydning for spredningen af COVID 19? Det spørgsmål giver et dansk forskningsstudie tilsyneladende svar på, men fra myndighedernes side ønsker man i modstrid med forskernes officielle holdning ikke at give indsigt i det.

juristkontoret

– For mange personer kan det være svært at bære mundbindet konsekvent hele tiden. I nogle tilfælde er den ikke tilstrækkeligt tæt, og samtidig holder den kun maksimalt i otte timer, før den skal skiftes. Måske er et øget brug af mundbind en del af løsningen, men der er behov for, at vi i et godt videnskabeligt studie afklarer effekten af mundbind en gang for alle.

Sådan lød det fra Kasper Iversen, professor og overlæge ved Herlev-Gentofte Hospital, i en pressemeddelelse, som blev udsendt af Rigshospitalet i midten af april i år. Det i forlængelse af at en gruppe danske forskere anført af Kasper Iversen havde sikret sig en bevilling, der gjorde det muligt for dem at forske i, hvorvidt det at bære mundbind har en egentlig effekt på at hindre spredningen af corona.

Læs også : Dødsattesterne der lukkede Danmark : Her er myndighedernes påberåbte beviser for at danskere er døde af corona

Men på trods af at studiet officielt er færdiggjort af de danske forskere og må anses for unikt grundet sin status som det første af sin art, er det løbet ind i en række problemer. Således har flere førende tidsskrifter afvist offentliggørelsen, da studiet beskyldes for ikke at leve op til en række forskningsmæssige krav for offentliggørelse i fremtrædende tidsskrifter.

Alligevel har de danske forskere løbende udtalt, at de gerne ser en offentliggørelse af deres resultater. Hvilket for offentligheden må anses for særdeles relevant, da ikke kun Danmark men også en lange række andre lande, kræver brugen af mundbind i det offentlige rum.

Del af svar fra Rigshospitalet omkring udlevering af mundbindsstudie

 

Rigshospitalet : Forskningsresultaterne er alligevel ikke endelige

Men selv om at forskerne flere gange offentligt har udtalt at resultaterne er klar til offentliggørelse, har de nu pludselig skiftet mening. Et forhold der fremgår af et svar på en aktindsigtsbegæring, som Journalista.dk har fremsendt til Rigshospitalet, for at få adgang til studiet.

Læs også : Region sparer flere hundrede millioner kroner på hospitaler – men udbetaler gigantiske fratrædelsesgodtgørelser til direktører og chefer

Således oplyser Rigshospitalets juridiske afdeling i en email blandt andet til Journalista.dk :

– På baggrund af din aktindsigtsanmodning har jeg været dialog med forskningsgruppen bag forskningsprojekt som oplyser, at man har indgivet manuskript til publikation ved fagtidsskrifter. Forskningsprojekter oplyser, at indleveringen af manuskript fra et forskningsprojekt til bedømmelse ved tidsskrifterne er en afgørende del af den samlede forskningsproces. Ofte vil fagfællebedømmelsen føre til justeringer af den eller de endelige vurderinger og konklusioner. Forskerne betragter derfor deres resultater som foreløbige indtil fagfælle-bedømmelsen er gennemført og artiklen er formelt antaget af tidsskriftet. Manuskriptet er derfor endnu ikke egnet til offentliggørelse, vurderer forskningsgruppen.

Læs også : Region skærer kraftigt ned på sine sygehuse : Bruger alligevel flere hundrede tusinde kroner på Folkemødet

Ifølge Rigshospitalet gør det, at man ikke anser sig for forpligtet til at udlevere de forskningsresultater, som har taget sit udgangspunkt omkring hospitalet. Ifølge dets juridiske afdeling er årsagen samtidig, at forskningsresultaterne slet ikke er endelige, selv om de eksempelvis ellers har været fremsendt til en række medicinske tidsskrifter :

– På den baggrund er det Rigshospitalet vurdering, at der ikke foreligger et endeligt forskningsresultat/manuskript. Rigshospitalet vurderer, at en udlevering af oplysningerne vil medføre en nærliggende risiko for, at forskerne i forskningsgruppen vil lide skade af betydning. Rigshospitalet har i den forbindelse lagt vægt på at beskytte forskernes faglige anseelse, som kan lide skade ved offentliggørelse af produkter, som forskerne ikke betragter som endelige, og som de derfor endnu ikke finder egnede til offentliggørelse.

Del af svar fra Rigshospitalet omkring udlevering af mundbindsstudie

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*