Region skærer kraftigt ned på sine sygehuse : Bruger alligevel flere hundrede tusinde kroner på Folkemødet

Del artiklen her:

Hvis man spørger Region Hovedstaden selv, har den store udfordringer med at få de økonomiske ender til at mødes.

Region Hovedstaden Folkemøde

– Det er rigtigt mange penge. Man kan blive særdeles bekymret på patienternes vegne over, hvordan det skal gøres, efter at vi har effektiviseret og sparet langt ind til benet i flere år.

Sådan lød det fra Mads Klokker, klinikchef på Rigshospitalet, da han overfor det statsfinansierede medie Danmarks Radio udtalte sig om de besparelser, hans arbejdsplads stod foran i juli sidste år. Det i forlængelse af at Region Hovedstaden havde set sig nødsaget til at svinge sparekniven. Det ville ikke kun gå ud over Rigshospitalet, men også en lang række andre af hovedstadens sundhedstilbud.

I alt drejede det sig om besparelser for lige under 200 millioner kroner, der blev bekendtgjort i de første dage af juli 2018. Således kort tid efter at 2018-udgaven af Folkemødet var løbet af stablen, hvor der endnu engang var markant repræsentation af regionsrådsmedlemmer og ledende embedsmænd fra Region Hovedstaden.

Læs også : Rejselysten flåde : Region Hovedstaden har brugt 2.914.120 kroner på studierejser i Sundhedsplatformen – til samme lille amerikanske by

Vel og mærke en repræsentation der også i 2018 gjorde, at embedsmændene og politikerne sendte en stor regning af skatteyderne.

Region Hovedstadens deltagerliste for Folkemødet 2018

 

Brugte over 300.000 kroner på Folkemødet i 2018

Det skyldtes ifølge de fremsendte opgørelser til Journalista.dk i høj grad, at man fra Region Hovedstadens side sendte størstedelen af medlemmerne af sit regionsråd til Bornholm. Det drejede sig nemlig om 30 lokalpolitikere ud af de i alt 41, der har sæde i Region Hovedstadens ledende politiske organ.

Læs også : Tusindvis af muleposer og keyhangers : Region Hovedstaden satte nye rekorder på Folkemødet i 2017

Politikerne var dog ikke ene om at tage hele vejen til Bornholm, hvor en hovedopgave var at promovere Region Hovedstaden overfor andre Folkemøde-besøgende. Det eksempelvis via deltagelse i debatter, men også når man fra regionens side deltog i forskellige events. For at det kunne lade sig gøre, var det tilsyneladende nødvendigt for Region Hovedstaden, at man sendte 17 embedsmænd med de i alt 30 lokalpolitikere, hvilket gjorde at den samlede delegation stod i 47 deltagere.

Læs også : Bag nedskæringerne i regionerne : Hænger på milliarddyre lån – og afdragene stiger og stiger

En stor delegation der var med til at gøre, at Region Hovedstaden i 2018 i alt brugte 321.750 kroner på Folkemødet.

Oversigt over udgifter for Region Hovedstadens Folkemøde-deltagelse i 2018

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Gad vide hvilken tåbelig undskyldning de har denne gang for at svine med pengene til betalt ferie for personale og rødder?

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*