Region sparer flere hundrede millioner kroner på hospitaler – men udbetaler gigantiske fratrædelsesgodtgørelser til direktører og chefer

Pressefoto fra Rigshospitalet

Selv om Region Hovedstaden fast fortæller om konsekvenserne af store nedskæringer, har man alligevel luft i budgettet til at udbetale fratrædelsesgodtgørelser i millionklassen til sine ledende medarbejdere.

Region Hovedstaden

De seneste år har man fra Region Hovedstadens side gennemført en lang række besparelser i forhold til den daglige drift på sygehusene, hvilket i høj grad er gået ud over de såkaldt varme hænder. Det vil sige de medarbejdere, der har direkte forbindelse til sygdomsbehandlingen såsom sygeplejersker og SOSU-hjælpere.

I 2019 drejer det sig i alt om 198 millioner kroner, som Region Hovedstaden skal spare. Hvilket dog er væsentligt mindre end tilfældet var i 2018, hvor besparelserne udgjorde 360 millioner – mod 400 millioner kroner i 2016.

Læs også : Nationalmuseets direktør fik kæmpe fratrædelsesgodtgørelse – men fortsætter alligevel i vellønnet job uden det blev slået op

Men samtidig med at Region Hovedstaden har skåret ned på sygehusdriften, er der blevet udbetalt meget markante fratrædelsesgodtgørelser. Vel og mærke til medarbejdere, der har været beskæftiget på ledelsesgangene.

Ifølge aktindsigter opnået af Journalista.dk, drejede det sig alene i 2018 om 8 fratrædelsesgodtgørelse, der alle stod skatteyderne i mindst 1 million kroner.

Region Hovedstadens opgørelse over fratrædelsesgodtgørelser udbetalt i 2018

 

Store fratrædelsesgodtgørelser til kolde hænder

Den største fratrædelsesgodtgørelse modtog regionsdirektøren Hjalte Aaberg, der på denne konto sikrede sig 1.856.320 kroner. Det efter at det tidligere socialdemokratiske byrådsmedlem i Albertslund Kommune, hvor hans far i en årrække var borgmester, havde været ansat i Region Hovedstaden som regionsdirektør i 6 år.

Læs også : Jens Kramer Mikkelsens fratrædelsesgodtgørelser langt større end først antaget : Får 5.200.000 kroner med sig fra kommunal virksomhed med milliardunderskud – og har allerede fået nyt topjob

En ganske iøjnefaldende ekstraudbetaling var der i 2018 også til vicedirektøren for Region Hovedstadens Psykiatri, Peter Treufeldt, efter at han havde været ansat i denne stilling i 9 år. Det medførte en fratrædelsesgodtgørelse på 1.4361.157 kroner, hvilket var en smule over hans kollega på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Claes Brylle Hallqvist, hvis 5 års ansættelse kastede en fratrædelsesgodtgørelse på 1.361.157 kroner af sig.

Læs også : Spillede afgørende rolle i skandalen om Anna Mee Allerslevs bryllup : Scorer fratrædelsesgodtgørelse på langt over 2 millioner kroner

Opgørelserne fra Region Hovedstaden viser samtidig, at der også var store fratrædelsesgodtgørelser til mere administrativt personale. Først og fremmest på Rigshospitalet, hvor centerdirektørerne Lars J. Petersen og Johannes Klitgaard Jakobsen, modtog fratrædelsesgodtgørelser på henholdsvis 1.375.538 kroner og 1.008.157 kroner.




1 Comment

  1. Fratrædelsesgodtgørelser burde være forbudt ved lov, såvel i stat, kommuner og offentlige virksomheder som på det private arbejdsmarked. På den måde er det slut med at stjæle af kassen.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*