Selv om Lægemiddelstyrelsen ikke længere havde brug for sin vicedirektør efter en række organisationsændringer, kunne han alligevel forlade sin stilling som en holden mand.
Forenkling og optimering af organisationen.
Sådan lød forklaringen fra Lægemiddelstyrelsen i januar sidste år, da den valgte at fritstille sin hidtidige vicedirektør, Jakob Cold. Det i forlængelse af, at styrelsen ikke længere mente, at den havde brug for en vicedirektør.
Afskeden med Jakob Cold skete endda på trods af, at han tidligere havde fungeret som konstitueret direktør i Lægemiddelstyrelsen. Det tilbage i 2016, indtil der skete ansættelse af den nuværende direktør, Thomas Senderovitz.
Læs også : Kommunaldirektør fik forlænget sin ansættelse – men scorede samtidig kæmpe fratrædelsesgodtgørelse
Men selv om Jakob Cold, der før ansættelsen hos Lægemiddelstyrelsen havde en karriere hos blandt andet Sundhedsstyrelsen, måske noget overraskende måtte sige farvel til sin arbejdsplads, tog den sig dog godt af ham i tiden efter.
Lønninger til embedsmænd langt over den politiske chefs
For ifølge aktindsigter opnået hos Lægemiddelstyrelsen af Journalista.dk, fik Jakob Cold sig nemlig en markant fratrædelsesgodtgørelse med sig ud af døren. Det i form af en engangsudbetaling, der dækkede over et helt års løn.
Læs også : Kommunaldirektør sagde sin stilling op – og scorede en million i fratrædelsesgodtgørelse
I alt drejede det sig om 1.108.654 kroner, som den fratrædende embedsmand kunne se gå ind på lønkontoen. Det fra en styrelse, der samtidig må anses for at udbetale ganske fornuftige lønninger til sine ledende embedsmænd.
Læs også : Rigspolitiet skilte sig af med hadet politidirektør – og mørklægger hendes fratrædelsesgodtgørelse
Det drejer sig eksempelvis om Thomas Senderovitz, der har sikret sig en lønpakke, der er højere end hans politiske chef, sundhedsministeren. Således blev Senderovitz i 2020 inklusiv pensionsindbetalinger fra sin arbejdsgiver honoreret med 1.450.121 kroner – eller hvad der i runde tal svarer til omkring 150.000 kroner mere end Magnus Heunicke.
Godt gravet. Så mangler vi bare at få at vide, hvad stakkels Senderovitz får som plaster på såret, når han har været så uheldig at komme til søge og få et nyt job.