Undgå de klassiske fejl når du spiller

Del artiklen her:

Sportsvæddemål og casinospil benyttes til vidt forskellige formål. Nogen forsøger at hellige sportsvæddemål som en videnskab og håber på, at de kan skabe et overskud på baggrund af en tilegnet viden om en bestemt sportsgren og en matematisk tilgang. Helt andre typer af mennesker betragter sport og casinospil som en kilde til let underholdning uden at have ambitioner om, at de skal tjene penge på det. Hvorom alting er, kan selv hyggespillere ende med at begå klassiske fejl, når de spiller. Præcist som det også er tilfældet med de mere professionelt indstillede spillere.

Kunsten at forstå tilfældighedsspil

Hvis man går og tror, at man vil kunne gennemskue eksempelvis et spil roulette på et online casino, så tager man grueligt fejl. Igennem mere end 100 år har forskellige spillere forsøgt at udvikle strategier og systemer som for eksempel Martingale-systemet eller Fibonacci-systemet. men faktum er, at rouletten er og bliver et tilfældighedsspil. Det gør ikke det oldgamle casinospil dårligt, tværtimod har det alle dage været genstand for spænding og underholdning præcist, som det er tilfældet i dag. Det forholder sig mindre tilfældigt med kortspil som poker og blackjack. Her kan man med fordel følge nogle specifikke skemaer, der giver gode råd til forskellige potentielle korthænder i et givet spil.

Jag aldrig gevinsterne

Når man har spillet i et stykke tid, en dag, en uge eller en måned, vil man måske langsomt kunne danne sig et billede af ens overordnede status på spilleforbruget. Måske har du været heldig eller dygtig og vundet en anelse eller meget, men måske har du i stedet tabt. I den forbindelse er der en gylden regel, som man aldrig må bryde i hverken inden for sportsvæddemål eller casino-spil: jag aldrig gevinsterne for at indhente eventuelle tab. Det ender i en ond spiral, som hurtigt kan løbe af sporet. Man skal for alt i verden ikke øge indsatserne alene, fordi man har tabt en masse og nu vil gøre alt for at dække tabene ind. Her risikerer du blot at tabe endnu mere.

Spil aldrig med hjertet

En anden gylden regel, som mest af alt gælder for mere seriøse spillere, er aldrig at spille med hjertet. Det kan være fristende at spille lidt ekstra på eksempelvis Danmark i en vigtig landskamp eller fylde lidt ekstra på væddemålet, når dit yndlingshold eller lokale hold spiller, men det er en helt grundlæggende fejl. Når du spiller med hjertet, spiller du ikke med hjernen, og det er hjernen, der foretager de bedste og mest nøgterne analyser af en given fodboldkamp eller sportsbegivenhed. På samme måde bør man også holde sig fra sportsvæddemål og spil i forbindelse med fest og opstemte lejligheder, hvor man måske af flere forskellige årsager kan miste sin normale dømmekraft.

Hav tålmodighed og vision

Rom blev ikke bygget på en dag, og du oparbejder heller ikke et million-overskud på sportsvæddemål på en enkelt uge. Mange bække små gør en stor å, som det gamle danske ordsprog lyder, og det udsagn har også sin gang inden for sportsvæddemål. Med nøje doserede indsatser og en stærk og klar administration af din bankroll kommer du længst med dine spil. Hold dig til dit budget og dine bedømmelser og giv aldrig lige lidt ekstra gas blot fordi du føler dig ekstra i stødet. Hav tålmodighed og tro på projektet i det lange løb i stedet for at forvente, at der skabes et stort overskud på den første dag. Du kan sagtens tabe i de første par dage, men selv eksperter kan tage fejl, så bevar roen og hold dig fortsat til planen.

Spil med omtanke og spil ansvarligt

Sportsbetting og casinospil kan, som vi har været inde på, være en kilde til professionel tilgang eller til ren og skær underholdning. For begge tilganges vedkommende er det dog vigtigt altid at have for øje, at man bør spille med ansvarlighed og med omtanke, og det er uanset om, man så spiller for sjov eller foretager væddemål på sport, som man vitterligt ved noget om. Faktum er, at mennesker før eller siden kan løbe ind i problemer, som for en stund skubber dem lidt ud af kurs. I den forbindelse kan online spil godt være en kortvarig flugtvej ud af problemerne, som dog i sidste ende på ingen måde løser noget som helst. Der findes heldigvis mange forskellige hjælpelinjer i Danmark, som man kan søge rådgivning og hjælp hos, hvis man føler at spillet har taget en anelse overhånd.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*