Det gav et markant lønhop for Pernille Skippers mand, Oliver Routhe Skov, da han skiftede fra statsmediet Danmarks Radio, til i stedet at blive betroet embedsmand hos Udenrigsministeriet.
I disse år siges det, at der kun er meget kort afstand mellem politik, medier og statsforvaltningen. Forstået på den måde, at eksempelvis mange journalister først i en periode er ansat hos et større medie, for bagefter at blive tilknyttet presseafdelingerne rundt om i ministerierne – eller endda som spindoktor og dermed ansat direkte under en minister.
Blandt de journalister der de seneste år har taget springet fra medier til ministerier er Oliver Routh Skov, der i 2020 tiltrådte stillingen som pressechef hos Udenrigsministeriet. Her er opgaven for Skov, der har en fortid som Christiansborg-journalist for statsmediet Danmarks Radio, blandt andet at hjælpe udenrigsminister Jeppe Kofod, så socialdemokraten kan få spredt sine budskaber ud til flest mulige.
Læs også : Borgmester stopper frivilligt : Alligevel millionær på sin fratrædelsesgodtgørelse
Men det at veksle jobbet hos Danmarks Radio til et hos Udenrigsministeriet, har vist sig at være en ganske givtig forretning for ægtefællen til den stærkt venstreorienterede toppolitiker. Forhold der fremgår af aktindsigter, som Journalista.dk har opnået hos Danmarks Radio og Udenrigsministeriet.
Markant lønstigning efter skifte fra Danmarks Radio
Således fremgår det af de fremsendte opgørelser, at Oliver Routhe Skov under sin sidste tid hos Danmarks Radio, havde en årsløn på 646.761 kroner. Det var således tilfældet i 2019, hvor han der ud over fik tildelt et såkaldt engangsvederlag på 10.000 kroner.
Hos Udenrigsministeriet ledet af Jeppe Kofod, som Enhedslisten i flere omgange har holdt hånden under i forbindelse med skandalen om socialdemokratens forhold til en teenagepige, har Pernille Skippers mand modtaget en stor lønforhøjelse i forhold til, hvad han tjente som statsansat journalist.
Læs også : Lønfest på Loud : Redaktør scorer 558.250 kroner på at redigere ét program – hjemme fra privaten
Opgørelserne fra Udenrigsministeriet fastslår, at Oliver Routhe Skov efter sin ansættelse den 1. maj 2020 og frem til årsskiftet 2020/2021, havde en samlet indtjening på 513.279 kroner. Foretages en forholdsmæssig opgørelse betyder det, at hans månedsløn i 2020 stod skatteyderne i 64.159 kroner.
Det svarer til en årsindtægt på 769.908 kroner mod de 656.761 kroner, han tjente under sin tid på Danmarks Radio.
Således har Pernille Skippers mand sikret sig en årlig lønstigning på den gode side af 110.000 kroner, efter han tiltrådte i Jeppe Kofods ministerium.
Der er penge nok, når rød fløj sidder på statskassen, så skal de gode venner præmieres.
Det kommende KV skal nok vise, at de svage må klare sig selv. 4 års flertal har ikke løst eet eneste socialt problem. Og kommer heller aldrig til det. Nøjagtig som demokratiske byer i USA efter 50 års flertal.
Intet nyt fra østfronten, kommunister har altid forstået at rage til sig.
Spændende vinkel. Og pudsig aftale Pernille Skippers mand har indgået med UM. Hans årsløn falder jo markant i 2021, med mindre der gives et meget stort vederlag. Gad vide om vinkel på artikel holder i 2021? Følges der mon op på dette? Og gad vide om det alene er udslagsgivende at man er gift med leder af støtteparti, når man ansættes i UM?