Universitetslærer opfordrer til ødelæggelsen af politiske modstanderes valgplakater – og nægter at undskylde

Pressefoto fra Københavns Universitet taget af Jens Fink-Jensen
Del artiklen her:

Opfordringerne kommer på trods af, at også ved dette kommunal- og regionsrådsvalg har mange kandidater fået ødelagt deres valgplakater.

Et af de faste tilbagevendende problemer i forbindelse med valgkampe er, at kandidaters valgplakater helt eller delvist ødelægges, hvis de da ikke helt forsvinder. Hvilket en række kandidater også har været udsat for under den igangværende valgkamp, som først finder sin afslutning ved kommunal- og regionsrådsvalgene den 16. november.

Ødelæggelsen af valgkampmateriale uanset hvem det sker mod, medfører normalt uden videre afstandtagen. Men sådan forholder det sig åbenlyst ikke for Magnus Møller Ziegler, som ved siden af at skrive på sin ph.d.-afhandling med fokus på Karl Marx, også er undervisningsassistent på Københavns Universitet ved dets samfundsvidenskabelige institut.

Læs også : DR dækker over journalist : Beskyldes for i arbejdstiden at have trollet og blandet sig i retssag anlagt mod kærestens arbejdsplads

Samtidig er Magnus Møller Ziegler aktiv på det sociale medie Twitter, hvilket blandt andet var tilfældet den 26. oktober i år. Her indrykkede han et tweet, der ikke kan ses som andet end en opfordring til, at der bliver begået hærværk mod Magnus Møller Zieglers politiske modstandere.

Tweet fra Magnus Møller Ziegler

 

Universitetslærer : Mine holdninger er sikrede efter ytringsfriheden

Det skete med ordlyden :

– Jeg forstår ikke argumentet om, at man ikke må udøve ”hærværk” på racisters valgplakater, for så legitimerer man, at de også gør det på ”vores”. Gu’ gør man ej. Det er i orden at ødelægge deres, fordi de er racister, og at være racist er ikke en legitim position.

Læs også : Retspræsident og hans nævn så stort på reglerne : Beklageligt at han ikke havde styr på juraen

På Journalista.dk har vi været i kontakt med Magnus Møller Ziegler for blandt andet at spørge ham om, hvilke partier og kandidater, han anser for at være racister – og på hvilket grundlag, at han foretager sin vurdering. Dette har han dog ikke ønsket at svare på, hvilket heller ikke har været tilfældet i forhold til, hvem ”vores” er. Den skriftlige korrespondance med Magnus Møller Ziegler slår dog fast, at han på ingen måde tager afstand fra sine opfordringer til, at der kan ske hel eller delvis ødelæggelse af politiske modstanderes valgmateriale.

Læs også : Nyvalgt regeringschef ville gøre op med nepotisme : Hvorefter partifæller blev ansat til toplønninger – uden jobopslag

Han afviser dog, at holdningerne skulle være et problem i forhold til ansættelsen på Københavns Universitet. Dette da hans tweet falder indenfor, hvad han anser for den Grundlovssikrede ytringsfrihed.

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Globalister og den røde front vil have alle rettigheder og samtidig fjerne dem fra enhver der går imod deres ‘livsopfattelse’. Konstruktiv debat eksisterer ikke længere. Man forundres ikke længere over, at de nyudklækkede fra uni er blevet gevaldigt dummere efter endt uddannelsesforløb. Dette kan desværre både ses, høres og verificeres ud fra de allerede eksisterende såkaldte “eksperter”.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*