To fuldmægtige blokerer for adgangen til oplysninger om Mette F : Har afsendt den 8. enslydende udsættelse – i samme lille sag

Del artiklen her:

Selv om Statsministeriet i foråret lovede bod og bedring, synes der at være meget langt mellem løfterne og så sagsbehandlingen i det socialdemokratisk ledede ministerium. En væsentlig del af forklaringen skal findes i to fuldmægtige, som igen og igen fremsender enslydende udsættelser – uden nærmere forklaring.

Det er sjældent at et ministerium bliver ramt af en kritik, som den Folketingets Ombudsmand kom med i foråret. Nemlig at Statsministeriet havde syltet behandlingerne af aktindsigter i en sådan grad, at det reelt gjorde det umuligt for offentligheden at efterprøve, på hvilken måde det udførte sit arbejde.

Fra Mette Frederiksens ministerium lød det dengang, at der noget nær omgående ville komme styr på sagerne. Det skulle blandt andet ske ved nyansættelser, således at bunkerne kunne blive tømte – og ministeriet igen kunne leve op til lovgivningens krav om, at der som udgangspunkt kun må gå 7 arbejdsdage fra en aktindsigtsbegæring indsendes, til den endelige fremsendelse sker.

Læs også : Statsministeriet fortsætter mørklægningen af Mette Fs udgifter – nu får Justitsministeriet skylden

Men det er dog ikke kun i forhold til sms-beskeder, at Statsministeriet synes at have iøjnefaldende problemer i forhold til udlevering. For som Journalista.dk har været vidner til de seneste mange måneder, lader Statsministeriet til ikke bare at have fastholdt den udvikling, som Folketingets Ombudsmand tog afstand fra – men på det nærmeste videreudviklet den.

Udsættelser på udlevering af lovpligtige oplysninger omkring indkøb foretaget af Statsministeriet

 

Embedsmænd sender enslydende udsættelser igen og igen

Det drejer sig eksempelvis om fremsendelsen af et ellers tilsyneladende overskueligt antal bilag, der knytter sig til indkøb, Statsministeriet har foretaget af gaver. Gavernes eksistens blev Journalista.dk opmærksom på i forbindelse med, at Hans Engell måtte nøjes med en sådan, , da han holdt et foredrag for regeringens stadigt stigende antal medarbejdere med fokus på kommunikation.

Læs også : Magnus Heunickes spindoktor scorer kæmpe bonus – oven i sin millionløn

Begæringen om udleveringen af bilagene fra Statsministeriets vinkøb blev fremsendt den 16. august i år. Få dage efter oplyste Statsministeriets fuldmægtig Rune Werner, at fremsendelsen af bilagene ville kunne forventes at ske indenfor få dage. En udmelding som hverken Rune Werner eller hans kollega Karen Sofie Hove, efterfølgende har levet op til.

Læs også : Martin Rossen trækker bukserne af Mette F : Foråret 2020 blev hans sms-er ikke slettet – og kunne nemt findes af Statsministeriet flere måneder efter

For siden slutningen af august har de to fuldmægtige, der også i andre sammenhænge reelt konsekvent har udvist en lignende adfærd, sendt intet mindre end 8 nærmest enslydende udsættelser afsted. Her fortæller de først det første, at de er kede af, at fremsendelsen stadig ikke er sket.

Men at de forventer, at det vil ske indenfor nogle få dage.

Udsættelser på udlevering af lovpligtige oplysninger omkring indkøb foretaget af Statsministeriet

Del artiklen her:




2 Comments

  1. Regimet lukker sig om sine egne.
    Det er ynkeligt, det er Grundlovs-brud, det er bedrageri, det er LØGN PÅ LØGN!
    Det er Mette FUSK!

  2. Ja, de RØDE har jo let ved at bruge andres penge. I stedet for at blive vedv med at give bonus, skulle hun måske bare have en MEGET højere løn, Lige som RØNN??? Svag ironi kan måske fornemmes?
    Mon ikke der er mange der har mere brug for/har fortjent dem lige så meget, som kun får en brøkdel af disse offentlige toplønninger?

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*