Statsministeriet undskylder for at bryde reglerne – efter at have fundet ny måde at overtræde dem på

Del artiklen her:

Under Minkskandalen har det igen og igen lydt fra Statsministeriet og dets embedsmænd, at de ikke begår fejl – men nu lyder der nye toner fra ministeriet ledet af Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen.

7 arbejdsdage.

Så lang tid har en offentlig myndighed som udgangspunkt, fra den modtager en begæring om aktindsigt, indtil den endelige fremsendelse skal ske. Men netop fordi der er tale om en hovedregel, er der en række undtagelser.

Den måske vigtigste er, at der kan ske udsættelse af fremsendelsen, hvis der kan dokumenteres et egentligt behov for det – eksempelvis ved meget omfattende aktindsigtsbegæringer.

Hos Statsministeriet har man efter Mette Frederiksens tiltræden sommeren 2019 udviklet en procedure, hvor man på det nærmeste udsatte udleveringer i det uendelige uanset om der var tale om omfattende eller begrænsede aktindsigtsbegæringer. Det skete ved igen og igen og fremsende breve om, at udleveringen desværre ikke kunne nås indenfor en bestemt frist, men at det i stedet forventedes at ske indenfor få uger – for bagefter at gentage fremgangsmåden igen og igen.

I november sidste år, satte Folketingets Ombudsmanden en stopper for brugen af de gentagne udsættelsesskrivelser. Men som en sag beskrevet af Journalista.dks søsterside, Bjørknæs.dk, viser, har Statsministeriet fundet en ny måde at omgå Ombudsmanden på.

Men Mette Frederiksens embedsmænd er dog begyndt at undskylde for, at de også i den nye sag, har set stort på udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand fra november sidste år.

Testamente

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*