Direktør i fattig kommune fik gyldent håndtryk på 1.4 millioner kroner – og beholdt det på trods af nyt topjob

Bornholm Regionskommunes pressefoto af sin kommunalbestyrelse
Del artiklen her:

Kort tid efter at Bornholms Regionskommune havde sagt farvel til sin koncerndirektør, sikrede han sig en ny direktørstilling.

Når en kommune udbetaler gyldne håndtryk til ledere, sker det som udgangspunkt alene på en måde, så der skal ske modregning af den tidligere medarbejderes andre indtægter i opsigelsesperioden. På den måde sikres, at skatteyderne ikke risikere at komme til at være med til at betale dobbelt løn til en afskediget embedsmand.

Men at der alene er tale om en tommelfingerregel, viser en sag fra 2021 fra Bornholms Regionskommune. For selv om bornholderne fast omtaler sig som en af landets mest økonomisk udfordrede kommuner, var der tilsyneladende ikke de store likviditetsmæssige problemer, da de sidste vinter tog afsked med en uønsket direktør.

Læs også : Professionshøjskole på sommerudflugt : Brænder langt over 300.000 kroner af på Folkemødet – men nægter at udlevere dokumentation for beløbet

Det i skikkelse af Claus Steensgaard Jensen, som ifølge en pressemeddelelse udsendt af bornholmerne skulle udskiftes, fordi de ønskede en anden profil på posten som koncerndirektør. En beslutning, der i første omgang blev truffet af kommunens Økonomi-, Erhvervs- og Planudvalg.

Bornholms Regionskommunes oversigt over aflønning af sin ledelse i 2021

 

Kunne beholde hele sit gyldne håndtryk – uden modregning af løn fra nyt job

Efterfølgende blev den i slutningen af januar sidste år konfirmeret af det samlede byråd, hvilket af det socialdemokratiske byrådsmedlem Rebecca Douglas Elleby blev begrundet med, at der havde været problemer i forvaltningen under Claus Steensgaard Jensens ledelse.

Overfor statsmediet TV2 Bornholm, forklarede hun det blandt andet på denne måde :

– Det er ganske enkelt, der har været bøvl. Det er det, vi ser resultatet af. Derfor bliver der ryddet op i det.

Læs også : Københavns Kommune sender barnepiger i byen fredag og lørdag nat i tre måneder – for 400.000 kroner

Men som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk, blev det en noget pebret affærer for de bornholmske skatteydere, på den måde at skille sig af med Claus Steensgaard Jensen. I en email oplyser Bornholms Regionskommune, at den ledende embedsmand fik udbetalt et gyldent håndtryk på 1.369.209 kroner.

Læs også : Københavns Kommune fyrede den af på Bornholm for over en halv million kroner – politikerne førte an i forbrugsfesten

På trods af at Bornholms Regionskommune fast er blandt ansøgerne til den såkaldte fattighjælp fra staten, sikrede den sig ikke i forbindelse med afskedigelsen af Claus Steensgaard Jensen, at lønindtægter fra en ny arbejdsgiver skulle modregnes i det gyldne håndtryk. Derfor kunne Claus Steensgaard Jensen også beholde det fulde beløb, selv om han kort efter afgangen fra Bornholms Regionskommune, sikrede sig en ny stilling som såkaldt CFO for en lokal virksomhed – svarende til økonomidirektør på dansk.

Del artiklen her:




2 Comments

  1. @ Jens! det er da ikke latterligt, hvis man nu er pamper eller DJØFER!
    Det latterlige, i dette svineri med borgernes penge, er at borgerne ikke gør noget ved det.
    MEN, “die dumme dänen” æææællssker at betale 85% i skatter& afgifter, de tror nemlig på at den billige “velfærdsdope” de får for verdenens højeste skatter& afgifter, er alle pengen værd. Det er det største bedrag i vor tid!
    Tænk på det næste gang du stemmer.

    Stem NB! SIAD!
    P.

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*