Hvad vil det sige at være indehaver af et interessentskab – og hvad for nogle juridiske overvejelser skal man gøre sig, inden man på den måde indgår i et partnerskab?
I Danmark findes kort fortalt der tre typer af selskaber – aktieselskaber, anpartsselskaber og interessentskaber. Sidstnævnte er den eneste selskabstype, hvor ejerne ikke skal indskyde kapital i forbindelse med dannelsen. Selv om interessentskabet har en række fordele specielt ved flere ejere, medfører det også en række specielle udfordringer i forhold til, hvordan samarbejdet i juridisk forstand skal opbygges.
Kravene til den daglige drift opstiller man typisk i den kontrakt, der ligger til grund for interessentskabet. Den omhandler ikke kun forhold som firmaets navn, adresse og bankkonto, men også hvordan man fra ejernes side skal organisere sig i hverdagen. Først og fremmest hvem der skal træffe hvilke beslutninger, hvornår det skal ske i enighed og hvornår ejerne enkeltvis er i stand til at kunne tegne virksomheden og dermed træffe beslutninger på dens vegne.
Hvis ikke ejerne har helt styr på hvem der skal gøre hvad i forhold til den daglige drift, kan de meget hurtigt løbe ind i alvorlige problemer – ikke kun i forhold til virksomheden, men også deres egen privatøkonomi. For i modsætning til aktie- og anpartsselskaber hæfter de nemlig personligt for den gæld, som bliver opbygget i et interessentskab.
Blandt de selskaber som har specialiseret sig i oprettelsen af interessentskaber er Juristkontoret, hvis jurister blandt andet står bag en meget brugt standardvedtægt for denne type af virksomhed. Den kan du købe på Juristkontoret.dk.
Vær den første til at kommentere