Hvis en køber af en fast ejendom ønsker at fortryde, hvilke krav stilles der så – og er der mulighed for at undgå at skulle betale en del af købesummen til sælgeren, hvis fortrydelsesretten bringes i anvendelse?
Køb og salg af fast ejendom som huse, lejligheder og ferieboliger, er en af de største beslutninger, man kommer til at træffe som privatperson.
Derfor vil der normalt også gå mange overvejelser forud, før underskrifterne sættes på den stiplede linje – og der indgås en bindende aftale.
Alligevel har køberen mulighed for, at han eller hun kan gøre brug af sin såkaldte fortrydelsesret uanset hvad årsagen måtte være. En mulighed lovgiver har givet på en måde, så køberen dog skal opfylde en række betingelser, for at der kan ske gyldig tilbagetræden fra en ellers gyldigt indgået aftale.
Først og fremmest følger der en økonomisk sanktion med, hvis køberen vil bruge fortrydelsesretten. Således skal han eller hun indenfor få dage betale 1 procent af den aftalte købssum til sælgeren, hvilket eksempelvis vil sige 10.000 kroner, hvis aftalen lød på 1 million kroner.
Samtidig er kravet, at fortrydelsesretten skal påberåbes indenfor maksimalt 6 hverdage – for ellers står aftalen ved magt.
En mulighed for at undgå at betale for at fortryde købet er, hvor købsaftalen indeholder et såkaldt advokatforbehold.
Indføres det korrekt er konsekvensen, at køberens advokat på vegne af sin klient uden nærmere årsag, kan forkaste aftalen.
Blandt de firmaer som har specialiseret sig i at udarbejde dokumenter til brug for ejendomshandler er Juristkontoret. På dets hjemmeside kan du finde eksempler på købsaftaler med og uden advokatforbehold, hvilket er udarbejdet af Juristkontorets jurister.
Vær den første til at kommentere