Ændring eller tilbagekaldelse af testamenter – hvilke krav stilles der?

Del artiklen her:

Hvordan tilbagekalder eller ændrer man et testamente – og hvad er konsekvensen, hvis man ikke får det gjort?

Det er nok de færreste der efter at have oprettet et testamente, regner med at forudsætningerne for det ændrer sig afgørende. Eksempelvis hvor et ægtepar separeres, efter at de tidligere har oprettet et såkaldt gensidigt testamente, hvor de begunstiger hinanden mest muligt.

Ønsker de nu tidligere ægtefæller i den situation at ændre på testamentet, vil den normale løsning være, at de hver især opretter nye testamenter, der samtidig tilbagekalder det hidtidige. Hvis der var tale om at deres oprindelige gensidige testamente var et notartestamente, vil kravet derfor normalt være, at de tidligere ægtefællers testamenter også bliver notartestamenter.

Det vil sige, at testamentet er blevet vedkendt for en notar, der typisk er kontoransat ved den lokale ret. Når notaren har taget kopier af testamentet, bliver det placeret i arkivet, hvorfra det nemt og hurtigt kan hentes frem, når der bliver aktuelt.

Risikoen ved ikke at få tilbagekaldt eller ændret et testamente på den korrekte måde er, at det får lov til at stå – uanset at dets forudsætninger i forbindelse med eksempelvis en skilsmisse har ændret sig afgørende. Arvelovgivningen indeholder visse muligheder for, at det man plejer at omtale som bristede forudsætninger, kan betyde at et testamente bliver tilsidesat helt eller delvist. Men det er bestemt ikke en undtagelse, som det er værd at satse på.

Juristkontoret er specialister i familieret, hvilket også inkluderer oprettelsen af testamenter. Dem opretter firmaets jurister for kun 1.499 kroner, hvilket endda sker med prisgaranti.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*