Det har efterhånden været et sjældent syn at se badekarret i de danske nybyggerier, men alt tyder på at de nu er ved at blive mere populære igen. De seneste par årtier har det ikke været hyppigt at se et badekar på badeværelset, hvilket der kan være flere grunde til. For mange har det i lang tid været opfattet som en eksklusiv luksus, som de færreste har råd til. Men i takt med vi har flere penge på hånden og at det faktisk ikke er så dyrt at få etableret et badekar mere, så vælger flere og flere at få anskaffet et badekar, især når der bygges nyt.
Badekarret udstråler luksus og velvære
Det der dog i virkeligheden har ændret sig, er opfattelsen af badekarret. Det er ikke længere blot et sted, man skal gøre sig ren og klar. I dag handler det i langt højere grad om luksus og velvære, og dét er badekarret et symbol på. Der er intet som at komme hjem til en varmt badekar efter en hård dag på jobbet. Det er en måde at afstresse sig selv på. Flere kosmektikforhandlere markedsfører også en lang række produkter, der kan bruges i badet. Et eksempel kunne være de farverige badebomber, der giver vandet farver og bobler og fylder rummet med en afslappende duft.
En del af indretningen
I nybyggerier ses ofte en kombination af både badekar og bruseniche på badeværelset. Det handler derfor ikke om, at badekarret er den mest effektive og hurtige løsning på at blive ren. I stedet er der tale om, at badekarret også aktivt bliver brugt som en del af indretningen på badeværelset. Dette giver også god mening, når det ses i forlængelse af, at badekarret skal udstråle luksus og velvære. Der ses mange store, rummelige badeværelser i nybyggerier, og dertil kan der nemt komme et badekar. Det udsmykker bestemt de større badeværelser, og bør næsten ses som en skulptur i rummet.
Et badekar åbner op for mange muligheder
Med badekarret kommer en del flere muligheder også. Alt afhængig af hvor meget plads, man har til rådighed i badeværelset, kan der vælges badekar ud fra det. Det handler dog ikke længere om at være størst. Eftersom det i højere grad er en del af indretningen, bliver udseendet foretrukket frem for funktionalitet. Derfor ses der også mange mindre badekar. Det er dog også muligt at få badekar, hvor mere end én person kan være i. Så har man masser af plads, kan dette overvejes.
Mulighederne indenfor badekar er dog rigtig store. Først og fremmest bør man kigge på pladsen i rummet. Det er både muligt at få hjørnebadekar og almindelige badekar til sidevæggen, men det kan også lade sig gøre at få et fritstående badekar. Sidstnævnte er måske til dem, der gerne vil lege lidt ekstra med indretningen – og har god plads. Dernæst bør man kigge på hvilken stil, man går efter. Det er nemlig muligt at holde sig til den minimalistiske stil med rektangulære eller runde badekar, men man kan også gå den mere romantiske vej med et badekar med løvefødder.
Sponsoreret indhold
Vær den første til at kommentere