Bestyrelsesformandens cash cow : Kommunal havn betaler hans advokatfirma over 400.000 kroner for at rådgive om fire vindmøller

Det blev en bekostelig affærer for skatteyderne, da der skulle indhentes juridisk rådgivning i forhold til opsætningen af møller på den kommunale Hirtshals Havn.

Hirtshals Havn Advokatfirmaet HjulmandKaptain Anker Laden-Andersen

Tidligere på året var armene løftede hos Hirtshals Havn i forbindelse med offentliggørelsen af, at man stod foran at påbegynde opførelsen af fire vindmøller. Vel og mærke vindmøller der ifølge den kommunale havn var kendetegnede ved, at opførelsen skete uden statslig medfinansiering.

Omvendt blev der brugt mange skattekroner i forbindelse med forberedelsen af møllerne, hvilket sker i samarbejde med Vestas. Specielt i forhold til en meget omfattende juridisk rådgivning, der blev lagt i hænderne på Advokatfirmaet HjulmandKaptain. Et advokatfirma med base i Aalborg, ligesom det også har afdelinger i byer som Frederikshavn, Aarhus og København.

Læs også : Direktør hos Københavns Kommune scorer millionløn efter kæmpe lønforhøjelse – og bonus på 937.500 kroner for at Tour de France kommer til Danmark

Forbindelsen mellem Advokatfirmaet HjulmandKaptain og Hirtshals Havn er dog ikke kun, at firmaet modtager mange store ordrer fra havnefolkene. Men også at bestyrelsesformanden for Hirtshals Havn, Anker Laden-Andersen, er partner hos Advokatfirmaet HjulmanKaptain.

Faktura fra Advokatfirmaet HjulmandKaptain til Hirtshals Havn

 

Tre store fakturaer indenfor kort tid

Således fremgår det af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Hirtshals Havn, at en af de største ordre fra den skatteyderfinansierede havn til bestyrelsesformandens advokatfirma, netop omhandlede forhold omkring de fire vindmøller.

Læs også : Millionlønninger og kæmpe fødselsdagsreceptioner : Høj bølgegang hos Hirtshals Havn

I alt medførte det en regning for skatteyderne på 410.750 kroner, hvilket er blevet opkrævet via tre fakturaer alle udstedt efteråret 2018. Fakturaer der samtidig havde det til fælles, at de lå på omkring 140.000 kroner stykket, hvilket eksempelvis drejede sig om fakturaen udstedt den 30. oktober 2018.

Her betalte skatteyderne 140.375 kroner for den rådgivning, som ifølge fakturaen omhandlede :

– Honorar for sagens behandling siden sidste fakturering den 24. september 2018 og indtil dato, herunder diverse omfattende og flere telefonsamtaler og emailkorrespondance dagligt i perioden med Hirtshals Havn, Hjørring Kommune, fondens bestyrelsesmedlemmer, Skovgården Vest, Energistyrelsen, Nykredit og BDO, deltagelse i møde med Nykredit den 25. september 2018, deltagelse i møder med fonden den 18. oktober og den 24. oktober, deltagelse i møde på Borgmesterkontoret d.d.

Læs også : 40 flasker vin og 58 drinks til 25 deltagere ved middag hos kommunal havn

Mødet på borgmesterkontoret kunne dog også have været holdt i bestyrelseslokalet på Hirtshals Havn, da borgmester Arne Boelt er bestyrelsesmedlem hos den kommunale havn.

Fakturaer fra Advokatfirmaet HjulmandKaptain til Hirtshals Havn

 

 




Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*