Offentliggørelsen af Heidi Philipsens nye miljørigtige filmprojekt kom i direkte forlængelse af, at hendes arbejdsgiver på skatteydernes regning havde betalt for rundrejse i Canada og USA.
– Det vil vi gerne undersøge sammen med branchen selv, for det kan give bedre resultater at arbejde med løsninger, der er baseret på viden om menneskelig adfærd end løsninger, der udelukkende er tekniske eller regulative.
Sådan lød det fra Heidi Philipsen, forsker ved Syddansk Universitet, da hun overfor Fagbladet Journalisten i midten af juli i år, fortalte om et nyt projekt, hun var begyndt at arbejde på sammen med kollegaer ved universitet.
Det i forbindelse med en undersøgelse af, hvordan det ville være muligt for spillefilmsproduktioner at nedbringe deres CO2-udledninger. På samme måde som Heidi Philipsen også kunne oplyse, at hun stod i spidsen for et andet projekt, hvor det blev undersøgt hvordan bæredygtighed kunne tænkes ind i filmproduktionen allerede på stadiet, hvor manuskripterne bliver skrevet.
Tanker om nedbringelse af CO2-udledninger, som dog langt fra synes at gælde, når det handler om Heidi Philipsens eget miljømæssige fodaftryk.
Således fremgår det af aktindsigter Journalista.dk har opnået hos Syddansk Universitet, at hun i begyndelsen af efteråret i år, tog på en længere rundrejse i Nordamerika. Det i forhold til at besøge Toronto i Canada, ligesom skatteyderne i samme forbindelse blev pålagt at betale for hendes besøg i St. Louis og Chicago i USA.
USA-turen var langt fra Heidi Philipsens første skatteyderbetalte flyrejse i år, da hun kort før sommerferien lagde vejen forbi Bergen. Det skete med fly, selv om alternative og langt mere miljørigtige rejseformer i form af færger og toge kunne være brugt, for at nå frem til den norske kystby.
Formålet med besøget i Bergen var deltagelsen i NordMedia23-konferencen, som i høj grad kunne have været oplevet via internettet – hvis ellers Heidi Philipsen havde ønsket dette.
Andre artikler om mijø
Dan Jørgensen fløj 20 embedsmænd til Glasgow – for at kræve at andre nedbringer deres CO2-udledning
Starter hel luftbro – for at diskutere nedbringelse af andres CO2-udledninger på Folkemødet
Enhedsliste-borgmester hoppede på flyet til Schweiz – for at studere CO2-nedbringelse
Påstår at kæmpe for CO2-neutralitet : Tog med 20 andre flyet til København fra Aalborg
Vær den første til at kommentere