Oplysningerne bliver skjult på trods af, at Danmarks Radio er kommet under markant beskydning for at have fremlagt forkerte oplysninger i andre højt profilerede dokumentarudsendelser.
Lydeffekter tilføjet for at give en voldsom effekt, der ikke var belæg for – og udokumenterede påstande fra en noget tvivlsom kilde om, at Simon Spies skulle have tilbudt at betale for at brække arme.
Det har været nogle af de problemer, som Danmarks Radio har haft de seneste måneder i forbindelse med dokumentarerne ”Spies og morgenbolledamerne” og ”Forfulgt af politiet”. Højt profilerede udsendelser ramt af så mange problemer, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt i midten af januar i år, udtalte at statsmediets troværdighed havde lidt et alvorligt knæk.
Derfor skulle man måske også tro, at Danmarks Radio ville være fuldt åbne om de kritikpunkter, som Martin Brygmann har rejst af dokumentaren om sexisme indenfor musikbranchen, der løb over skærmen på det skatteyderfinansierede medie tidligere på måneden.
Men dette er dog langt fra tilfældet.
Vær den første til at kommentere