DR : Uoverskueligt at finde frem til antallet af medarbejdere med millionløn

Del artiklen her:

Hos Danmarks Radio er lønningerne tilsyneladende så høje, at statsmediets HR-afdeling ikke kan finde frem til, hvor mange medarbejdere der i 2020 tjente over 1 million kroner.

På trods af massiv statsstøtte, har coronatiden været hård for en række af landets private medier. Således har flere af dem været igennem større fyringsrunder, ligesom der også er blevet varslet andre former for nedskæringer.

Men helt sådan forholder det sig ikke på Danmarks Radio, hvor medarbejderne på statsmediet har anderledes kronede dage. Ikke kun fordi besparelser vedtaget af den tidligere Venstre-ledede regering er blevet rullet tilbage af den siddende socialdemokratiske, men også da lønudbetalingerne hos DR ofte ligger på et niveau, hvor de færreste private medier kan være med.

Læs også : DR på trods af generaldirektørløn på 3.790.763 kroner : Vi udviser løntilbageholdenhed

Det drejer sig ikke om kun om Danmarks Radios øverst placerede embedsmand, Maria Rørbye Rønn, som i 2020 inklusiv pensionsindbetalinger fra statsmediet, kunne se 3.790.763 kroner gå ind på den samlede lønkonto. Men også en række andre ledende medarbejdere, som har en årsløn over 2 millioner kroner, der ellers må anses for at være den øverste grænse for medarbejdere ansat indenfor den offentlige sektor.

 

Andre har kunnet finde oplysninger uden problemer

Maria Rørbye Rønns aflønning skal desuden ses i sammenhæng med, at antallet af DR-embedsmænd med en årlig indtjening over 1 million kroner, må anses for at have nået et iøjnefaldende niveau. Det drejer sig eksempelvis om chefen for DRs koncerthus, som også aflønnes med over 1 million kroner om året.

Læs også : Fik gyldent håndtryk af DR: Startede i nyt direktørjob med det samme

Men hvor mange embedsmænd på DR som tjener over denne klassiske beløbsgrænse, er dog et åbent spørgsmål. Således oplyser DR Jura, der er Danmarks Radios juridiske afdeling, i en email til Journalista.dk, at det er meget besværligt at finde frem til :

– Det har heller ikke været muligt ved hjælp af få og enkle kommandoer at foretage en sammenstilling, der viser de efterspurgte oplysninger (datatræk).

Læs også : 20.000 kroner for ½ times gåtur med Anders Lund Madsen: DR-stjerne scorer kassen hos fattig kommune uden råd til plejehjem

En afvisning der kommer på trods af, at andre offentlige myndigheder uden problemer, kan udarbejde lignende opgørelser. Således har Aarhus Kommune tidligere oplyst overfor Journalista.dk, at den har 37 embedsmænd ansat, der har en årslønning på mere end 1 million kroner.

Del artiklen her:




3 Comments

  1. Enig, Danmark trænger til én der kommer med den store gulvskrubbe og renser ud. Djøf’erne har taget magten

  2. Måske de gør alt for at polstre sig til den dag, de bliver frataget stjerner og bånd efter en advokatundersøgelse.
    Frækt, når man tænker på de ekstraregninger, DR allerede har givet os efter koncerthuset, melodi grand prix, 1864 og andre fadæser.

Skriv et svar til Richard Annuller svar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*