Dyr databeskyttelse : Region bruger 12.300.000 kroner – på tre år

Del artiklen her:

Det er en bekostelig affærer for skatteyderne, når Region Nordjylland skal tilpasse sin databehandling til de såkaldte GDPR-regler.

Region Nordjylland Erik Høgh-Sørensen

Tilbage i 2016 skete der vedtagelse af den såkaldte Persondataforordning, der trådte i kraft maj sidste år. En europæisk lovgivning efterfølgende indført i dansk ret, som fokuserer på måden som personfølsomme oplysninger behandles på. Et regelsæt der typisk forkortes til GDPR, og som har medført mange frustrationer hos ikke kun private virksomheder, men også offentlige myndigheder.

Blandt sidstnævnte er Region Nordjylland, hvis ledende embedsmænd og politikere løbende har en diskussion om, hvordan reglerne i praksis skal anvendes. Forhold omkring de konkrete initiativer og udgifterne hertil, som senest er blevet berørt i et temamøde. Det blev afholdt tidligere på måneden, hvor man fra regionens side blandt andet svarede på spørgsmål, som var blevet stillet af Dansk Folkepartis regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen.

Læs også : Fyrer 350 medarbejdere – og brænder kvart million af på Folkemødet

Et møde hvorfra Journalista.dk har modtaget en del af referatet, hvor de økonomiske forhold spillede en afgørende rolle.

Region Nordjyllands udgifter til GDPR

 

Regning for GDPR : 4 millioner kroner årligt

For ifølge temamødets referat medfører arbejdet med GDPR-lovgivningen, at Region Nordjylland og dermed skatteyderne må betale dyrt for at overholde reglerne. I runde tal drejer det sig i perioden mellem 2018 og 2020 om 4 millioner kroner om året.

Læs også : Fire år efter at være stoppet i jobbet : Regionsrådsmedlem fik stadig udbetalt tabt arbejdsfortjeneste

Også i 2020 forventes udgifterne at blive markante, da Region Nordjylland i direkte omkostninger forventer at betale 3.1 millioner kroner til overholdelsen af GDPR-lovgivningen. Hvilket ifølge referatet fra regionens temamøde, blandt andet skyldes øget sikring af såkaldt basal infrastruktur, interne tilsyn i forhold til overholdelse af de lovgivningsmæssige krav og støtte i forhold til sletning af data.

Læs også : Påfaldende priser : Rekrutteringsbureauer kræver ens honorarer hos regionerne – for mange millioner hvert år

Lægges de forventede udgifter for Region Nordjylland for perioden mellem 2018 og 2020 til GDPR-lovgivningen sammen, medfører det en regning på 12.3 millioner kroner. Hertil kommer så lønudgifterne til medarbejderne hos Region Nordjylland, der skal udføre de forskellige opgaver. Arbejdsopgaver der i perioden mellem 2018 og 2020, forventes at løbe op i samlet 20 årsværk.

Region Nordjyllands initiativer i forhold til GDPR

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*