Den fortsatte overstregning af dommerens navn sker på trods af, at Movia allerede har tabt en sag ved Ankestyrelsen. Samtidig må det også anses for markant, at at dommeren tidligere har dømt til fordel for Movia i sager, hvor selskabets medarbejdere har været involverede.
– Vi lægger vægt på, at det fremgår af dommen fra Den Særlige Klageret, at klageretten fandt, at retsassessoren handlede inden for sin embedsførelse eller embedsvirksomhed ved i en privat sammenhæng selv at påberåbe sig sin ansættelse ved domstolene. Det er på denne baggrund Ankestyrelsens opfattelse, at der er tale om et tjenstligt forhold. Oplysningerne er således ikke oplysninger om rent private forhold og dermed ikke omfattet af offentlighedslovens § 30, nummer 1.
Sådan lød en del af den afgørelse, som Ankestyrelsen tidligere på året traf i relation til det offentlige transportselskab Movias afvisning af, at man først og fremmest ikke ville udlevere navnet på en retsassessor, niveauet lige under byretsdommer med mulighed for at afsige kendelser på egen hånd, fordi denne ikke skulle tåle, at offentligheden fik kendskab til en særdeles betændt sag.
Læs også : Embedsmænd dækker over dømt dommer : Nægter at oplyse hendes navn
Den udspandt sig i en af Movias bybusser, hvor retsassessoren blev afsløret i at køre uden billet. Da hun blev konfronteret af en billetkontrollør oplyste hun, at hun var dommer – hvorfor hun på ingen måde havde haft til hensigt at snyde. Ligesom hun også fortalte buskontrolløren, at hun godt vidste hvem han var, fordi hun tidligere havde dømt i sager med forbindelse til Movia.
Det var dog ikke en fremfærd, som den såkaldte Særlige Klageret, der er discplinærinstans for medarbejdere ved landets retter, accepterede. Tvært i mod fastslog den tidligere på året, at den ansatte havde handlet anderledes, end hun burde for at leve op til de krav, der stilles til en retsassessor – også udenfor arbejdstiden.
Offentligt busselskab finder ny årsag til at nægte at udlevere navn på dømt dommer
Klagesagen over Movia var nødvendig, fordi det offentlige trafikselskab nægtede at udlevere oplysninger, der kunne identificere retsasessoren. I afgørelsen fra Den Særlige Klageret er medarbejderen således anonymiseret, men der i dommen en henvisning til, at hun dømte i en sag, hvor der var deltagelse af medarbejdere fra Movia. Det tilsyneladende i en sag, hvor retsassesoren dømte til fordel for Movias medarbejdere.
På den baggrund søgte vi på Journalista.dk aktindsigt i dommen hos Movia, som i første omgang afviste kravet, fordi selskabets embedsmænd ikke mente, at en retsassessor skulle tåle at offentligheden fik sat ansigt på hende. Den begrundelse blev afvist af Ankestyrelsen, der vurderede at Movias juridiske afdeling ikke havde overholdt reglerne.
Det har dog ikke afholdt transportselskabet for igen at afvise udlevere navnet, hvilket er begrundet i det samfundsansvar, som Movia mener at have. Et samfundsansvar der dog ikke har nogen baggrund i nogen lovgivning, men alene i, hvad selskabet selv mener at have påtaget sig.
På Journalista.dk har vi i første omgang igen klaget over Movias afslag på at oplyse, hvilken retsassessor der i en af deres busser fortalte, at hun ikke ville snyde med billetten, fordi hun arbejder som dommer.
Vær den første til at kommentere