Embedsmændenes ukendte millionbonuser : Engangsvederlagene

Del artiklen her:

Engangsvederlag, resultatløn og lokalaftaler. Det er nogle af de betegnelser for bonuser, som hvert år sikrer millioner af ekstra lønkroner til kommunale ledere, chefer og direktører.

– Din grundløn svarer til et skalatrin eller et løntrin. Man bruger begrebet skalatrin inden for ansættelser i staten, og begrebet løntrin inden for ansættelser i kommune og region. Tillæggene kan du forhandle ved ansættelsen og løbende en gang om året.

Sådan beskriver i oversigtsform Lederne den løn, som udbetales indenfor det offentlige – herunder de forskellige tillæg, som embedsmændene kan sikre sig. Men hvad blandt andet A-kassen for virksomhedsejere ikke oplyser er, hvor almindeligt det er for kommunerne at udbetale de såkaldte engangsvederlag – og hvem der modtager dem.

Det fremgår i stedet af en undersøgelse foretaget på baggrund af aktindsigter, som Journalista.dk har foretaget blandt alle landets kommuner, for udbetalingerne af engangsvederlag i 2015.

Det i forhold til de kommunale embedsmænd, der har rang af ledere, chefer og direktører.

 

Lønfest på direktionsgangen i Herning Kommune

En af de kommuner, der i den grad har gjort brug af muligheden for at udbetale engangsvederlag til sine medarbejdere, er Herning Kommune. Ifølge udleverede aktindsigter, betalte den midtjyske kommune i 2015 bonuser for 2.446.316 til sine ledere, chefer og direktører.

Største udbetaling gik til Søren Liner Christensen, Direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse, som fik 115.000 kroner i engangsvederlag. Derved fik han en smule mere end den tekniske direktør Eva Kanstrup, der modtog 100.000 kroner oven i den almindelige løn.

Hvor udbredt brugen af bonuser i Herning Kommune var i 2015, kan også læses ud af aflønningen af Kultur- og fritidschefen Morten Koppelhus. Ifølge udleverede aktindsigter tjente han inklusiv pension dette år 778.129 kroner, og fik oven i dette et engangsvederlag på 25.000 kroner.

————

Journalista.dk gennemgik i august 2017 en opgradering. Da du læser en artikel fra dets arkiv, er der i forbindelse med opgraderingen ikke medtaget bilag.

Det anførte udgivelsestidspunkt svarer til det, hvor artiklen oprindeligt blev lagt ud på Journalista.dk

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*