Endnu en embedsmand med kæmpe fratrædelsesgodtgørelse : Millionær fik formue med sig ud af døren

Del artiklen her:

Det kan være en særdeles givtig forretning at være embedsmand. Det kan Pantent- og Varemærkestyrelsens nu afgåede direktør tale med om, da han fik en ganske pæn pensionsopsparing med sig ud af døren.

Patent- og varemærkestyrelsen

– Jeg er rigtig glad for mit job og for Patent- og Varemærkestyrelsen. Men jeg har valgt ikke at søge min kontrakt forlænget. Baggrunden er, at jeg i år fylder 64. Hvis jeg skal prøve at gøre nogle andre ting her i livet, så skal det være nu.

Sådan lød det i en pressemeddelelse fra Patent- og Varemærkestyrelsens daværende direktør, da det foråret 2017 blev offentliggjort, at Jesper Kongstad forlod stillingen som styrelsens direktør. Det efter at have været dens øverste leder i 14 år, således at hans sidste arbejdsdag blev den 30. september 2017.

Læs også : DR-chef stoppede frivilligt – men scorede formue i fratrædelsesgodtgørelse

Da afskedsreceptionen var overstået, var det samtidig en stor udbetalingsdag for Jesper Kongstad. For som det fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Patent- og Varemærkestyrelsen, havde han nemlig sikret sig et gyldent håndtryk i forbindelse med sin fratræden.

Opgørelse fra Patent- og Varemærkestyrelsen omkring direktørers lønforhold i 2017

 

Kæmpe fratrædelsesgodtgørelse til direktør

Ifølge de fremsendte opgørelser til Journalista.dk, udgjorde Jesper Kongstad traditionelle løn i 2017 1.483.881 kroner. Et lønnniveau der må anses for at være normalt blandt de højest placerede embedsmænd i en statslig organisation, som dog typisk aflønner en smule under, hvad der kendes fra kommunerne.

Læs også : Årsløn på 3.622.979 kroner rakte ikke – DRs generaldirektør scorede kæmpe lønforhøjelse i 2017

Det specielle ved Jesper Kongstads 2017 var dog, at han i forbindelse med sin fratræden sikrede sig en ekstra udbetaling på 700.787 kroner. Hertil kom så en bonus i form af resultatløn på 110.000 kroner hvilket gjorde, at den afgåede direktørs indtjening i 2017 fra Patent- og Varemærkestyrelsen stod skatteyderne i 2.294.668 kroner.

Læs også : Kommunaldirektør forgyldt af fyring : Sikrede sig fratrædelsesgodtgørelse i millionklassen

Udbetaling af resultatlønsbonusser var Jesper Kongstad dog langt fra alene om at få i 2017 hos Patent- og Varemærkestyrelsen, for det samme var også tilfældet for styrelsens vicedirektør. Bonussen lød på 120.000 kroner, hvilket var med til at gøre, at den næstkommendes årsløn inklusiv arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger løb op i 1.295.336 kroner.

Del artiklen her:




Vær den første til at kommentere

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*