Erhvervsleder : Ny Epidemilov kan rykke ved hele velfærdsstaten

Foto : Enrico Krog Iversen
Del artiklen her:

I forlængelse af coronakrisen står Folketinget foran vedtagelsen af en ny Epidemilov. Men det er langt fra alle, der bakker op om de vidtrækkende beføjelser, den vil kunne give den til enhver tid siddende regering.

Skal regeringen anført af sundhedsministeren egenhændigt kunne beslutte nedlukning af hele brancher – på samme måde som tilfældet var med minkfarmene i efteråret? Vel og mærke uden, at virksomhedsejerne kan stille krav om erstatning.

Det er et af de forhold, som en ny Epidemilov lægger op til. Det seneste udkast indeholder en række begrænsninger i forhold til regeringens oprindelige ønsker, men det er ifølge en række kritikere, langt fra tilstrækkeligt.

Blandt dem er Enrico Krog Iversen, der til dagligt arbejder som CEO for OnRobot. Et fynsk selskab med omkring 162 fuldtidsansatte medarbejdere, der fokuserer på robotteknologi. Ifølge erhvervsmanden, er de foreløbige ændringer i udkastet til den nye lovgivning langt fra tilstrækkeligt :

– Der er nogle ting, der er blødt op i forhold til det første udkast til den nye Epidemilov. Men det ændrer ikke på, at der er en tre til fire ting, som er meget bekymrende. Det ene er at man stadigvæk lægger op til, at det er Sundhedsministeren der direkte eller som minimum indirekte, kan iværksætte tvangsbehandling af borgere og samtidig tvinge folk i isolation. Den magt til en minister uden at det behøver at være sundhedsfagligt begrundet, synes jeg er meget bekymrende i et demokratisk samfund.

 

Erhvervsmand : Påfaldende lovændringer i forbindelse med coronakrisen

Overfor Journalista.dk fortæller han samtidig, at hele forløbet omkring lovændringerne i forbindelse med coronakrisen har været påfaldende :

– Jeg synes også at det er meget bekymrende, at man kan gå ind og lukke både firmaer og brancher uden at nogen form for erstatning. Den gamle Epidemilov som gjaldt indtil marts sidste år gav erstatning, hvis ens forretning blev berørt. De erstatningsbestemmelser er skrevet ud af det nye lovforslag, hvilket er meget problematisk.

Ifølge Enrico Krog Iversen kan en kommende Epidemilov i sin nuværende udgave, få afgørende negativ indvirkning på eksempelvis hans egen virksomhed :

– Når jeg kigger på min forretning, så har vi en meget bredt sammensat kreds af ejere og investorer. Hvis man lige pludselig skaber usikkerhed om en branche får lov til at udvikle sig eller i det hele taget overleve, så vil det få betydning for om investorer ønsker at investere. Det risikere at påvirke hele vores mulighed for at starte nye virksomheder op, hvilket også kommer til at få indvirkning på hvilke investeringer, jeg selv laver i Danmark fremadrettet.

Forhold der er med til at gøre, at Enrico Krog Iversen advarer i forhold til den generelle samfundsudvikling, hvis udkastet til den nye Epidemilov bliver vedtaget :

– Vi er nødt til at huske, at det er det producerende Danmark, der tjener pengene til velfærdssamfundet. Det er ikke offentligt ansatte administrative medarbejdere, der tjener de penge, som driver landet. Derfor er det i sig selv et samfundsproblem, når man giver den private sektor langt sværere betingelser, end hvad tilfældet er i dag.

Du kan hører hele interviewet med Enrico Krog Iversen ved at klikke på playeren her under

 

Del artiklen her:




1 Comment

  1. Det er kun et spørgsmål om tid, så er alle folk på gaderne. Begge fløje er død-trætte af covid-1984, majoriteten kender ingen der er blevet dødssyge og illusionen om, at vi nogensinde vender tilbage til den gamle normal smuldre for øjnene af befolkningen.

Kommenter på artiklen

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*